Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Område Viby-Højbjerg søger sosu-hjælper i primært dagvagter til plejehjemmet Hestehavehusene


Om jobbet
Plejeboligerne Hestehavehusene søger engageret medarbejder, der er uddannet social og sundhedshjælper. Brænder du for at være med til at give borgere en god hverdag og er fagligt velfunderet, så er dette måske jobbet til dig. Du vil blive en del af et tværfagligt team, med sosu-assistenter, sygeplejersker, fysio og ergoterapeut, ernærings-assistent. Stillingen er med blandede vagter, dog primært dagvagter. Der arbejdes hver 2. weekend.

Hestehavehusene er et plejehjem i smukke omgivelser, med høns og have, op og ned af Marselisborg skoven. Så der er gode muligheder for at gå små ture med beboerne, spise i haven eller lave andre små hyggestunder med borgerne i smukke omgivelser.

Hestehavehusene består af 2 huse med hver 24 beboere, fordelt på 3 etager, så små hyggelige og overskuelige enheder. Vi gør meget ud af at der samarbejdes på tværs af etagerne og på tværs af husene.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.


Din profil
Vi lægger vægt på:

- lyst, mod og energi til at skabe en god hverdag for beboerne i vores hus – døgnet rundt

- At hverdagen tilrettelægges med borgerne i centrum, så det enkelte menneske oplever sig medinddraget i eget liv

- brænder for at arbejde med mennesker, der har brug for støtte og at denne gives med rehabiliterende sigte

- kan se udfordringerne og mulighederne ved at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst

- gode evner til at kommunikere og lyst og mod til at dokumentere

- gerne erfaring fra arbejde i plejeboliger

– gerne viden om demens, psykiatri og rehabilitering

 


Derfor skal du vælge os
Vi har:

- et godt arbejdsmiljø – høj social kapital

- stort fokus på borgernes livskvalitet - ud fra de 5 ledetråde

- høj faglighed - flotte tilsynsresultater

-positive borgertilfredshedsundersøgelser

-velfungerende tværfagligt samarbejde

-mulighed for sygeplejefaglig udvikling

- god introduktion

 


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. april 2018, gerne før hvis muligt.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sosu-hjælper.


Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Hestehavehusene Kirsten Høgh Tlf.: 23 38 12 08, mail: khs@aarhus.dk.


Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2018.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 20. februar 2018.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.


Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumenter/Vaerktoejer/Kursusportalen/Opret-dig-som-ny-bruger-paa-Kursusportalen---Borgeradgang.pdf

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her