Områdechef for servicedesk i Statens It

Har du lysten og evnerne til at stå i spidsen for vores servicedesk-område? Og vil du være med til at videreudvikle et velfungerende område, så vi fortsat kan måle os med de bedste i branchen inden for brugersupport, håndtering af incidents og driftsovervågning? Så er jobbet som områdechef for servicedesk og Service Operation Center i Statens It måske noget for dig.

Om stillingen Som områdechef for servicedesk er du ansvarlig for vores fire teams, der er fordelt på to lokationer. Du er ansvarlig for servicering af vores mere end 28.000 slutbrugere, og du vil indgå i et tæt samarbejde med dine teamledere og på tværs af Statens It med de øvrige områdechefer. Servicedesken har åbent alle ugens dage frem til kl. 23.00, og Statens It vil i de kommende år tage skridtet fuldt ud til 24/7-drift. Dette inkluderer også, at vores driftsovervågning (Service Operation Center) vil være bemandet 24 timer i døgnet. Du vil være ejer af processerne for incident-, problem- og event management, og du vil have dit fokus rettet mod øget automatisering og brugervenlige selvbetjeningsmuligheder.

Om Servicedesk-området i Statens It Servicedesk er indgangen til support for vores mere end 28.000 slutbrugere. Vores målsætning er at have tilfredse brugere og løse flest mulige henvendelser i Servicedesk uden at sende dem videre til andre specialister i huset.

Området er ansvarligt for relationen til Statens It’s brugere, herunder henvendelser fra brugerne, standardleverancer og brugerrettet kommunikation – og der arbejdes systematisk med at opsamle og dele viden. Endvidere er området ansvarligt for overvågningen af services.

Statens It’s Service Operation Center er en del af området og har ansvaret for at sikre klar og effektiv kommunikation inden for områdets teams og i forhold til resten af organisationen. Det er også teamets opgave at sikre både intern og ekstern kommunikation ved driftsforstyrrelser.

Kvalifikationer og personlige egenskaber Vi forventer, at du:

  • eksempelvis har en videregående uddannelse, men dette er ikke et krav
  • at du har mindst fem års erfaring med ledelse af it-supportere eller lignende fagområde
  • kan indgå i et fleksibelt og tværgående samarbejde med lederkollegaer, medarbejdere, kunder, leverandører og øvrige interessenter i forhold til Statens It
  • har gennemslagskraft og er både personligt og fagligt robust
  • er synlig, udadvendt og kommunikerende
  • er analytisk og har forståelse for data.
Vi tilbyder
  • et job i en åben og dynamisk organisation, præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Mere information Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Søren Ulrich Vulff på tlf. 72 31 12 66.

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag den 29. september 2020.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap opfordres til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Sektionschef til FE's Afdeling for Netværksindhentning

Forsvarets Efterretningstjeneste

København Ø
FE s Afdeling for Netværksindhentning søger en ny sektionschef. Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt. Vi er en afdeling i vækst med et ansvarsområde under konstant udvikling. Kernen i afdelingen er dens medarbejdere, som er stærkt spec...
Indrykket:16. oktober 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Sektionschef til FE's Afdeling for Netværksindhentning

Forsvarets Efterretningstjeneste

København Ø
FE s Afdeling for Netværksindhentning søger en ny sektionschef. Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt. Vi er en afdeling i vækst med et ansvarsområde under konstant udvikling. Kernen i afdelingen er dens medarbejdere, som er stærkt spec...
Indrykket:16. oktober 2020