Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Områdejurist til Borgercenter Børn og Unge, Brønshøj-Husum-Vanløse

Vil du være med til at styrke og udvikle arbejdet på området for udsatte børn og unge i København igennem din specialiserede juridiske kompetence?  
 
Borgercenter Børn og Unge (BBU) Brønshøj-Husum-Vanløse i Københavns Kommunes Socialforvaltning søger en områdejurist til at danne makkerskab med vores juridiske specialkonsulent.  
 
Vi er en af seks myndighedsenheder i BBU, der sammen med vores gode kolleger i de seks institutionscentre varetager alle indsatser overfor udsatte børn og unge jf. servicelovens kapitel 3, 11 og 12. Opgaverne bevæger sig rundt om myndighedsområdet, de forebyggende indsatser, familiepleje og døgninstitutionstilbud.  
 
Bliv en del af et fagligt fællesskab
Du vil indgå i et fagligt fællesskab med det samlede BBUs øvrige ni jurister. I det daglige vil du være ansat og placeret i BBU Brønshøj-Husum-Vanløse på Brønshøjvej. Vi har her i forvejen en juridisk specialkonsulent som du vil danne makkerskab med.
 
Vi er optaget af at give enhedens medarbejdere øget adgang til juridisk sparring med fokus på mulighed for ad hoc-adgang fra primært sagsbehandlerne, styrket opsamling på vores løbende ledelsestilsyn og undervisning i konkrete juridiske nøgleopgaver i forbindelse med sagsbehandlingen.
 
Vi håber, at det nye makkerpar mellem dig og vores juridiske specialkonsulent vil fastholde vores udviklingshastighed på den juridiske del – og gerne forøge den.  
 
Om rollen
Stillingen indgår i den opnormering af den juridiske stab i, som blev iværksat i efteråret 2017. Opnormeringen skete som et led i implementeringen af vores ambitiøse 'Handleplan for styrket myndighedsindsats', hvor vi har særligt fokus på at kvalitetssikre sociale børnesager. Vores fokus er at sikre en høj kvalitet af sagsbehandling og den rigtige hjælp til vores borgere.     
 
Områdejuristerne understøtter den lokale ledelse i forbindelse med ledelsestilsyn, komplicerede enkeltsager og den generelle understøttelse og udvikling af børneområdet. I samarbejde med de øvrige jurister, vil du også undervise BBUs ledere og sagsbehandlere og udvikle indsatser.     
 
Skarp jurist med gode formidlingsevner, der kan arbejde og rådgive selvstændigt – men i høj grad også i samarbejde
Som jurist skal du kunne omsætte din viden om forvaltningsret og retssikkerhed til praksisnær rådgivning i konkrete situationer. Du skal kunne fastholde fokus på borgerens rettigheder i en travl hverdag.
 
Dine opgaver vil blive mangeartede, men de vil bl.a. bringe dig i kontakt med Borgerrådgiveren i konkrete sager, med ledelsen og med vores mange institutioner, ligesom du skal være med til at sikre kvaliteten af enhedens anbringelses- og sikkerhedsplanssager.    
 
Du skal være fagligt velfunderet og en god formidler, da du både skal kunne bistå med afdækning af principielle problemstillinger, kunne løse konkrete sager korrekt og kunne formidle det til ikke-jurister – og ikke mindst til borgeren. Det vil derfor være en stor fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling og indsigt i de kommunale arbejdsgange indenfor det socialretlige område. Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur. eller cand.soc.jur.  
 
Hvem er vi?
BBU Brønshøj-Husum-Vanløse er en enhed i vækst, med høj trivsel og lavt sygefravær. Vi er ca. 130 ansatte og består af flere faggrupper, herunder socialrådgivere, administrative medarbejdere, pædagoger, akademiske medarbejdere, kokke og en enkelt indretningsarkitekt. 
 
Vi er stolte af vores arbejdsplads, men er dog endnu mere stolte over vores arbejde med at guide borgere udenfor almenfællesskaberne ind i dem igen. Resultaterne er gode, og vi benytter mere af vores budget på forebyggende foranstaltning end på døgnanbringelser. Du er velkommen til at rekvirere vores centerplan, der viser vores retning.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn og efter forhandling med den relevante faglige organisation.  
 
Det er en stilling på 37 timer om ugen.  
 
Stillingen er til besættelse den 1. august 2018 eller snarest derefter.  
 
Yderligere oplysninger 
For yderligere information om stillingen kan du ringe til chefjurist Sanne Møller på 5166 9685, eller områdechef Christian Sørensen på 2151 7740.  
 
www.kk.dk kan du læse mere om Socialforvaltningen og Borgercenter Børn og Unge.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag d. 30. april 2018  
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 4. maj 2018 med deltagelse af afdelingsledere, husjurist, chefjurist og områdechef – i alt ca. seks personer.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her