Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Omsorgsmedhjælper til Hyldgården, Center for Handicap

Hyldgården, Center for Handicap, søger en omsorgsmedhjælper med en ugentlig arbejdstid på 25 timer med evt. mulighed for ekstra timer.

Tiltrædelse pr. 1. maj 2018 eller snarest derefter.

Center for Handicap er det ene af 4 centre, som organisatorisk hører under Socialafdelingen i Social, Sundhed og Arbejdsmarked. De øvrige centre er Uddannelsescenter Mariebjerg, Center for Psykiatri og Center for Socialt Udsatte. Centrene samarbejder på tværs af organisationen.

Hyldgården er et botilbud for 27 beboere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, målgruppen er karakteristisk ved et lavt kognitivt funktionsniveau.
Der indgår personlig pleje. Borgerne skal støttes eller guides i forhold til diverse gøremål. Nogle af beboerne har behov for ”én til én”-støtte. Der kan forekomme udadreagerende og selvskadende adfærd.

Kerneopgaven i Center for Handicap er ”Vi samskaber det kvalificerede hverdagsliv for og med borgeren”. Dette er baseret på en recoverybaseret tilgang. Det betyder, at indsatsen tager udgangspunkt i en bio- og psykosocial rehabilitering med fokus på det kvalificerede hverdagsliv.

Stillingen indebærer skiftende dag- og aftenvagter, samt dag- og aftenvagter hver 3. weekend.

Stillingen indebærer timer i hele huset.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, ergoterapeuter og medarbejdere med en social- og sundhedsuddannelse.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med målgruppen
  • kan bevare roen og overblikket samt handle i tilspidsede situationer
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • evner at skabe struktur og forudsigelighed og kan sætte grænser i arbejdet
  • har fokus på borgernes ressourcer og er anerkendende i dit arbejde
  • kan se dig selv som en del af en større sammenhæng i et stort hus og kan
  • arbejde fleksibelt i forhold til flere målgrupper/enheder
  • med et godt humør kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø
  • vægter samarbejdet med pårørende samt andre samarbejdspartner.

Vi tilbyder
  • en dynamisk og nytænkende arbejdsplads, hvor forandring er en naturlig del af arbejdet
  • engagerede og kompetente kollegaer
  • vagter i forskellige huse
  • en høj grad af ansvar og medindflydelse
  • kursuser og diverse temadage
  • et hus med mange gode traditioner.

Løn forhandles i forhold til regler gældende for NY løn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til funktionsleder Henrik Lindberg, tlf. 9611 6501, eller koordinator Anja Toftgaard, tlf. 9611 6502.

Søg stillingen på Holstebro Kommunes hjemmeside senest mandag den 23. april 2018 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 26. april 2018.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her