Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Omsorgsmedhjælpere til Udviklingscenter Skansebakken


Om jobbet

Har du lyst og engagement til at indgå i vores organisation som en vigtig medspiller i vores mission, om at være blandt de bedste på området? Brænder du for at facilitere oplevelser og muligheder i menneskers liv?

Kerneopgaven på Skansebakken er, at understøtte selvstændige og aktive liv i meningsfuldt samvær med andre. Vi arbejder ud fra tanken om relationel koordinering.

Alle fagligheder er lige vigtige og ansvarlige parter i løsningen af kerneopgaven. Alle har et fælles ansvar for at skabe de bedst mulige rammer for en god hverdag på Skansebakken. Det betyder bl.a. at alle deltager i løsningen af de praktiske opgaver og arbejder med borgernes pædagogiske indsatsmål.

Som omsorgsmedhjælper på Skansebakken bidrager du med din praktiske viden og erfaring omkring borgerne, dagsskemaer, praktiske rutiner i dagligdagen samt ved at bidrage med dine egne iagttagelser og observationer omkring borgerne.

Der er tale om blandede vagter i tidsrummet fra kl. 7:00-23:00 samt arbejde i weekender og på helligdage.
Stillingerne er på 30-37 timer pr. uge og der er tale om midlertidig ansættelse.
 

Arbejdsopgaverne:

 
  • Varetage praktiske opgaver omkring borgernes hygiejne, måltid, bolig og aktiviteter i samarbejde med borgerne.
  • Facilitere relationer for borgerne på Skansebakken og i civilsamfundet.
  • Medvirke til udvikling af tværfaglig praksis på Skansebakken.
  • Daglige iagttagelser på, hvordan borgerne profiterer af pædagogiske indsatser samt dokumentation af disse.
  • At bidrage til at alle borgere har optimale muligheder for at kommunikere behov og ønsker.
  • Ledsagelse af borgere ud af huset.
  • Anerkendende samarbejde med pårørende og andre samarbejdspartnere.
 

Vi forventer af dig:

 
  • At du har øje for borgernes behov, og er indstillet på at arbejde ud fra kerneopgaven på Skansebakken.
  • At du er nærværende og omsorgsfuld i din omgang med borgerne.
  • At du har mod og kan tage ansvar i dit arbejde.
  • At du tænker tværfagligt.
  • At du har øje for det positive kollegiale samarbejde og bidrager hertil.
  • At du er fysisk robust, da der er mange forflytninger i arbejdet.
 

Vi tilbyder dig:

 
  • At du bliver faglig udfordret og udviklet.
  • At du får gode muligheder for at være en vigtig del af samarbejdet.
  • At du får fantastiske kollegaer.
 

Om os

Skansebakken er bosted for 45 multihandicappede borgere, herunder kørestolsbrugere. Borgerne har et massivt fysisk plejebehov og behov for omfattende specialpædagogisk bistand. Vi har fokus på den hverdag, som giver mening for den enkelte borger. Livskvalitet, humor og retten til indflydelse på eget liv er i højsædet på Skansebakken. Det er samtidig 45 herlige mennesker med et væld af ressourcer, som du skal være med til at se og udvikle.
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
 

Flere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger eller et besøg, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Ræbild, tlf.: 23709363 mail: trebi@vejle.dk

Du kan læse mere om os på www.skansebakken.vejle.dk hvor du også med fordel kan se vores præsentationsfilm.
 

Ansøgningsfrist

Der vil foregå en løbende ansættelsesproces frem til mandag den 2. august 2021
 

Straffeattest

Vi indhenter straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.