Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Omstillingsparat kok med et stort drive til vores DinnerdeLuxe køkkener/kantiner

Grundet vores vækst og fortsatte åbning af nye kantiner i Jylland, søger vi en kok, som skal bidrage til at ensarte vores koncepter og være et vigtigt bindeled for deling af nye løsninger og erfaringer. Desuden skal du kunne træde til, når det ’brænder på’ i en af vores køkkener/kantiner såsom ved større arrangementer, implementering af nye indsatsområder, sygdom eller ferieafvikling.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden som udgangspunkt er kl. 6.00 til 14.00. Du vil komme til at reference til vores Produktionschef Dennis Horn, som også vil være den, der i samarbejde med dig planlægger din arbejdstid og skiftende arbejdssteder. Du må forvente en del kørsel, og det vil være en fordel, hvis du selv kan stille bil til rådighed.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Sikre høje standarder for smag og anretning
  • Bidrage til vidensdeling på tværs af kantiner/køkkener
  • Gå med i dagens produktion
  • Pakning samt opstilling, løbende vedligehold og nedtagning af buffet/produkter i salgsområdet
  • Ekspedition og opvask

Vi forventer, at du sætter en ære i dit håndværk og vil være med til at sikre, at vi arbejder med en meget høj standard indenfor renlighed, kvalitetssikring og fødevaresikkerhed i vores køkkener/kantiner.

Som person skal du være stærkt omstillingsparat, da du ofte først til få oplyst dagens arbejdssted aftenen før/tidligt morgen. Du skal have lyst til at indgå i vores teams, men være afklaret med ikke at have de samme daglige kollegaer. Derfor er det vigtigt, at du er robust, har et smil på læben og evnen til at holde hovedet koldt – også i pressede situationer, hvor tingene går stærkt.

Du skal kunne se din personlighed i nedenstående punkter:

  • Højt servicegen og have masser af energi
  • Overholde aftaler og deadlines
  • Kunne modtage og give konstruktiv kritik
  • Bevare det gode humør
  • Er en loyal og stabil kollega

Du vil i denne stilling blive en del af en landsdækkende cateringkæde med afdelinger fordelt i hele landet og et hovedkontor placeret i Åbyhøj lige uden for Århus, hvor den daglige kontakt til de forskellige afdelinger og kunder foregår igennem. På den måde giver det køkkenerne mulighed for at gøre det, de er bedst til – nemlig at give kunderne nogle rigtig gode madoplevelser.

Tiltrædelse: snarest. Frist for indsendelse af ansøgning: 10/02/2017.

Send ansøgning og CV (meget gerne med referencer) til dennis.horn@dinnerdeluxe.dk, som også svarer på eventuelle spørgsmål på 31 10 59 00 i tidsrummet kl. 7-13.

Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og vi glæder os til at høre fra dig.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her