Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Onboarding specialist

Kan man høre smilet i din stemme og er dit servicegen veludviklet?

Vi leder efter to onboarding specialister, der kan give den bedste service og hjælpe vores kunder godt i gang med vores løsninger og services.

Shipmondo-teamet er ungt, og vi brænder for at give vores kunder den allerbedste service og give dem et smil med på vejen. Det skal du også gøre.

 

Lidt mere om jobbet:

Du bliver en del af vores kundeservice-team, der arbejder tæt sammen med øvrige afdelinger i Shipmondo. Fælles sikrer vi, at vores kunder får den allerbedste rådgivning, og at behov og efterspørgsler bliver hørt og eventuelt udviklet.

På telefon og mail onboarder vi nye kunder og hjælper eksisterende kunder med at få endnu mere ud af vores løsninger. Vi hjælper også med opsætning, og når teknikken driller hos vores kunder. 

Din rolle bliver med særligt fokus på onboarding af nye kunder fra hele Norden.

Vi lover højt humør, fede medarbejderarrangementer og en alsidig hverdag. Selv når vi har travlt, så har vi det sjovt. 

 

Dine opgaver:

Du vil blive vores onboarding specialist med fokus på at vejlede og rådgive vores nye kunder til de bedste løsninger.
Vores funktioner og integrationer er gratis for Shipmondo-kunder, og derfor er det udelukkende i dialogen med kunden (ikke salg), hvor du skal finde de mest værdiskabende løsninger for kunden. 

Du skal:

  • have lyst til yde kundeservice på højt plan på telefon og e-mail
  • kunne introducere nye kunder omkring Shipmondos produkter og services
  • afdække kunders behov og rådgive kunder omkring løsningsmuligheder
  • elske at snakke med kunder og være velformuleret, hvad enten det er mundtligt eller skriftligt eller på dansk eller engelsk

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det vil være en fordel med kendskab til fragtverdenen eller webshops og CMS-systemer.

Vi mener, at den gode service gør en stor forskel, og derfor skal du kunne se vigtigheden i en god kundeservice.

 

Sådan bliver din onboarding:

Vi sørger for en solid oplæring, så du er godt klædt på i dine nye opgaver. Vi har en struktureret plan for de første måneder med udgangspunkt i din profil.

Vi sørger for:

  • en solid gennemgang af Shipmondo og vores løsninger 
  • en grundig gennemgang af transportører, fragttermer og processer
  • et indblik i vores kunders typiske udfordringer og arbejdsflow
  • løbende onboarding-opgaver, der sikrer, at du er up to speed med vores løsninger
  • en god introduktion af medarbejdere, teams og funktioner

 

Lyder ovenstående interessant, så bedes du sende os:

  • En motiveret ansøgning
  • Dit CV
  • Karakterbevis fra dit studie


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.