Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

OPERATIONSSYGEPLEJERSKE søges til operationsgangen på Herlev Hospital

Drømmer du om nye operationsudfordringer eller tænker du på at uddanne dig til operationssygeplejerske?

Herlev Hospital er et af landet største akuthospitaler med stort indtag af patienter og derfor har vi brug for endnu flere operationssygeplejersker. Hos os er der mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor flere specialer, hvis det er det du har lyst til.

Med udgangspunkt i strategien ”Patientens situation styrer forløbet”, kan du blive en vigtig del af en afdeling, hvor der er fokus på Herlev og Gentofte Hospitals målsætning om alle patienter bliver Godt behandlet.

Operationsgangen er en spændende og travl arbejdsplads med patientforløb af varierende kompleksitet, og hvor de ansatte/dine kommende kolleger tænker faglighed, sammenhæng og udvikling ind i det daglige arbejde. Vi har en målrettet indsats omkring instruktion, oplæring og udvikling. Så om du er erfaren eller novice, tilpasser vi din læring, ud fra hvem du er.

Stillingen er primært indenfor det gastroenterologiske og gynækologiske speciale, hvor omkring 50 operationssygeplejersker i forskellige aldre og på forskellige kompetencetrin, er med til at sikre patienter og pårørende en professionel behandling.

Vores arbejdsmiljø er præget af godt sammenhold og stor hjælpsomhed, hvilket afspejles i vores Trivselsmåling.

Udover en fantastisk afdeling, kan vi tilbyde:
• Individuelt tilpasset oplæringsprogram, der understøttes af tildelte vejledere
• Gode muligheder for faglig udvikling, hvor initiativ vægtes højt
• Et team af engagerede kollegaer, der supplerer hinanden godt, både mono– og tværfagligt
• En spændende afdeling med alt lige fra enkle til komplekse og mere udfordrende patientforløb
• Målrettet arbejde med kompetencekort, for både novicer og eksperter
• Journal club og reflektionsgrupper i tæt samarbejde med et korps af udviklingsorienterede vejledere
• Velfungerende teamsamarbejde både i forbindelse med åbne, laparoskopiske og robotvejledte operationer, ved elektive såvel som akutte indgreb
• En afdeling der i løbet af 2019 flytter ind i en helt ny operationsgang på matriklen

Ser du dig selv som en aktiv medspiller i vores afdeling, er vores forventninger til dig:
• Du kender til eller har interesse for operationssygeplejen
• Du er nytænkende, dynamisk og engageret
• Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde både selvstændigt og i teams
• Du har en positiv tilgang til dit arbejde, og medvirker til et godt arbejdsmiljø
• Du trives i en afdeling med akutte og komplekse patientforløb og er i stand til at bevare overblikket i akutte situationer
• Du synes arbejdet med teknisk udstyr er spændende og udfordrende
• Du har let ved at tilegne dig ny viden, og omsætte det i praksis
• Operationserfaring er ønskeligt, men ikke et krav

Praktiske oplysninger:
Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Gitte Sejer tlf.: 3868 9613 eller Tania Fjeld Jacquemot tlf.: 3868 2047, hvorfra du også kan rekvirere stillingsbeskrivelse.

Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse pr. 1. juni 2018. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Herlev Hospital er pr. 1.8.2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 23. april 2018 kl. 12.00.

Ansøgningsprocedure: Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV, som du sender online via linket.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her