Operationssygeplejerske / souschef til operationsgangen, Slagelse Sygehus

Er du operationssygeplejerske og har lyst til ledelse? Har du lyst til at blive en del af en operationsgang i rivende udvikling? En afdeling, som nu udvides med et gynækologisk/obstetrisk speciale, og som derfor både personale- og lokalemæssigt udvider, omlægger og sammenlægger strukturer og kulturer.

Vi søger en souschef til den centrale del af operationsgangen, der i samarbejde med afdelingssygeplejersken har lyst til at

  • Udvikle og sikre implementering af sygeplejefaglige tiltag som fremmer kvaliteten og et sammenhængende patientforløb – i overensstemmelse med sygehusets vision og mission
  • Planlægge, igangsætte og støtte op omkring faglige udviklingstiltag for den enkelte medarbejder
  • Udvikle dig i forhold til personaleledelse og være stedfortræder i afdelingssygeplejerskens fravær
  • Fortsætte og fastholde den gode kommunikation og det tætte samarbejde både med patienter, internt og i forhold til vores tværfaglige kollegaer

Desuden skal du have lyst til, i samarbejde med alle afdelingens medarbejdere og tværfaglige samarbejdspartnere, at være med til fortsat at udvikle en kultur, hvor arbejdsglæde og interesse for deltagelse i forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder er den gennemgående drivkraft.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vores afsnit

Operationsafsnittet udvides i tilpasning med regionens sygehusstruktur og bliver derfor pr. 15/5-2018 en afdeling med 65 ansatte - en afdelingssygeplejerske, to souschefer - hvoraf den ene er souschef for de områder, som er knyttet til den ambulante funktion i afdelingen - og fire kliniske specialeansvarlige samt en udviklingssygeplejerske. I alt 64 sygeplejersker samt 1 sygehjælper. Vores specialer er akut samt elektiv og ambulant Ortopædkirurgi, parenkymkirurgi, karkirurgi og som det nye også gynækologi og obstetrik. Udover de fire klinisk specialeansvarlige sygeplejersker, er der inden for de forskellige specialer samt sygeplejefaglige områder tilknyttet nøglepersoner – og du vil som souschef bidrage til at være tovholder på en del af disse områder. Vi tilstræber en høj grad af opgave- og ansvarsfordeling til medarbejdergruppen i forhold til den enkeltes kompetencer og interesseområder.

Ledelsesmæssigt har vi stor fokus på at have et godt arbejdsmiljø, så vi har så høj medarbejdertilfredshed som muligt. Vi mener, at høj medarbejdertilfredshed er en af forudsætningerne for at skabe nogle rigtig gode patientforløb samt et godt flow i afdelingen.

Vi har

  • En udfordrende hverdag, hvor vi i teams hjælper og opmuntrer hinanden i løsningen af dagens opgaver omkring vores patienter
  • Vores kerneopgave er et optimalt patientforløb med patienten i centrum, samt med fokus på en effektiv afvikling af dagens operationer
  • Et afsnit i udvikling, der kontinuerligt arbejder med kvalitetsudvikling inden for de givne rammer
  • Et arbejdsklima med gode og engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden
  • Humor og god kommunikation vægtes meget højt
  • Et godt uddannelsesmiljø med individuelt introduktionsprogram og kompetencekort

Jobindhold

Operationsafsnittet søger en souschef, som vil være medansvarlig for den daglige ledelse og kliniske drift på den centrale del af operationsgangen. En souschef, som kan deltage i den kliniske sygepleje, samt varetage selvstændige ansvarsområder efter aftale og ønske. De kliniske opgaver varetages i mindre teams, hvor sygeplejen udføres i tæt samarbejde med patienten og det samlede operationsteam. Du skal have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med vores afdelingssygeplejerske samt have interesse i at byde ind i et tværfagligt samarbejde i hele ledelsesteamet omkring operationsgangen. Sammen med afsnittets medarbejdere, arbejder vi målrettet på at skabe et rigtig godt patientflow med en stærk faglig kvalitet.

Som souschef tilbydes du en blanding af administrative dage og dage i klinikken. I stillingen følger (få) faste vagter, og det forventes, at du byder ind ved behov for vagtdækning og i et sådan omfang, at du har mulighed for at have fortløbende føling med udviklingen i vagtfunktionen.

Din profil og kvalifikationer

Du er erfaren operationssygeplejerske, gerne med ledelseserfaring og uddannelse indenfor ledelse, men det er ikke et krav, - det vigtigste er, at du har lyst til ledelse samt

  • Kan trives i en travl og uforudsigelig hverdag med vekslende opgaver
  • Evner at bevare ro, overblik og en kontrolleret adfærd i pressede situationer
  • Har erfaring/lyst til ledelsesopgaver som ex. dagligt fremmøde, organisering, kvalitetsarbejde og KPI
  • Er aktiv medspiller og gerne bringer nye idéer og tiltag på banen inden for ledelse, klinik og udvikling
  • Har en positiv og engageret tilgang til medarbejdere, opgaver og tiltag

Ansøgningsfrist 14.05.18

Samtaler 22.05.18

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Sygeplejersker med intensiv specialuddannelse eller sygeplejersker til uddannelsesstilling, Intensiv afsnit, Nykøbing F. Sygehus

Region Sjælland

Ønsker du nye udfordringer i et højteknologisk afsnit, hvor patient og omsorg er i centrum? Fra 01.07.18 kan vi tilbyde faste stillinger i blandede vagter med weekendarbejde hver 4. uge. Hvem er vi? Den 12. juni 2018 flytter vi ind i en helt ny, sup...
Indrykket:14. marts 2018
Udløbsdato:2. maj 2018

Sygeplejerske til ortopædkirurgisk ambulatorium og afdeling, Holbæk Sygehus

Region Sjælland

Spændende stilling med alsidige sygeplejefaglige opgaver samt høj grad af tværfagligt samarbejde haves. Ortopædkirurgisk Afdeling i Holbæk søger en engageret sygeplejerske med hovedfunktion i ambulatoriet. En kommende kollega forventes at være fagli...
Indrykket:14. marts 2018
Udløbsdato:26. april 2018

Sygeplejerske til nefrologisk sengeafsnit B72, Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland

Hej - nefrologisk afsnit søger ny kollega Hvis du søger en arbejdsplads med kolleger, som prioriterer at tage vare på hinanden og som sætter pris på et godt arbejdsmiljø, så skal du lige læse lidt mere. Fagligt har B72 Regionsfunktion i nefrologi, s...
Indrykket:19. marts 2018
Udløbsdato:27. april 2018

Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

Region Sjælland

Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus Brænder du for sygeplejerskeuddannelsen og vil du være med til at uddanne dygtige og selvstændige sygeplejersker så har vi en stilling som klinisk uddannel...
Indrykket:20. marts 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Sygeplejerske til geriatrisk afsnit 240, Nykøbing F. Sygehus

Region Sjælland

Sygeplejerske til fast fuldtidsstilling på geriatrisk afsnit på Nykøbing F. Sygehus Vi søger en sygeplejerske til blandede vagter. Du vil på alle måder opleve en dynamisk afdeling, hvor der hele tiden er fokus på, hvordan vi kan arbejde med de mulig...
Indrykket:21. marts 2018
Udløbsdato:16. maj 2018