Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Operationssygeplejerske til Sydvestjysk Sygehus i Grindsted

Har du kompetencer inden for operationssygepleje eller er det et område du drømmer om at arbejde med?

- ser du desuden en positiv udfordring i at arbejde med udvikling og optimering af arbejdsgange, og har du lyst at bidrage positivt til samarbejdet i vores afdeling?

Så er du måske lige den nye kollega, vi søger til en sygeplejerske pr. 01. november 2020 eller efter aftale.

Stillingen er 37 timer/uge eller efter aftale.

Vi kan tilbyde dig en travl og inspirerende hverdag, med gode kollegaer der har en bred erfaring, forskellige kompetencer og et godt arbejdsmiljø, samt synlig daglig ledelse. 

Afdelingen for operation og anæstesi (AOA) Grindsted er aktiv medspiller i den samlede opgaveløsning i AOA Sydvestjysk sygehus med dertilhørende fælles ledelse. Operationsafsnittet fungerer med udelukkende elektive operationer inden for specialerne ortopæd- og parenkymkirurgi.
Vi har en fast stilling ledig som operationssygeplejerske, hvor der på sigt tænkes rotation til opvågningsafsnittet. Arbejdstiden spænder på hverdage fra kl.7.30 – 17.00, om fredagen fra kl.7.30 – 16.00. Faste ferielukningsuger.
Du bliver en del af en personalegruppe på omkring 20 sygeplejersker, fordelt på 9 operationssygeplejersker, 2 opvågningssygeplejersker samt 9 anæstesisygeplejersker.

 

Vi kan tilbyde dig  

  • Et ansvarsfuldt, afvekslende og udfordrende job  
  • Erfaren operationssygeplejerske som mentor  
  • Introduktion og oplæring med udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer og erfaringer  
  • En afdeling hvor vi har fokus på og vægter højt, at have et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø  
  • En aktiv og engageret personalegruppe, der sætter pris på operationsfaget, og har godt kollegialt sammenhold, og hvor der er fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling  
  • En kollegagruppe som alders- og erfaringsmæssigt spænder vidt  
  • Tværfagligt samarbejde med opvågningen, anæstesien, læger, portører og servicepersonale  

 

Vi forventer, at du      

  • Har interesse for instrumentel sygepleje og med flair for teknisk udstyr og apparatur  
  • Har godt humør i et tempofyldt hverdag  
  • Vil indgå positivt i det tværfaglige samarbejde
  • Vil arbejde for et godt arbejdsmiljø, og optræder som en god kollega der bidrager til et godt arbejdsfælleskab  
  • Mestrer en travl hverdag og bidrager med overskud og positiv tilgang  
  • Udviser fleksibilitet og ansvarlighed, og har en anerkendende tilgang til patienter og kolleger  
  • Ser en positiv udfordring i, at arbejde med udvikling og optimering af arbejdsgange  

Vi glæder os til at høre fra dig. Ønsker du flere oplysninger, eller at se operationsgangen, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Marion Høhrmann Eriksen på 7918 9540.  

Ansøgningsfrist den 17.09.20, samtalerne afholdes den 22.09.20


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.