Operatør til pladelaser til virksomhed i vækst
Har du lyst til at være en del af en international virksomhed i vækst, der producerer afløbssystemer af højeste kvalitet i rustfrit stål? Så har vi brug for dig hos vores kunde BLÜCHER A/S, Vildbjerg.
Vi søger en ny medarbejder, der skal indgå i et team af erfarne medarbejdere, der betjener pladelasere.
Stillingen vil enten være på aftenhold eller nathold, afhængig af ønske.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Betjening og programmering af pladelasere
- Ilægning og aftagning af plader
- Justering og programmering af allerede oprettede skærefiler
- Foretage planlagte vedligeholdelsesopgaver
- Løbende kvalitetssikring og registrering af afvigelser
- Bidrage til forbedringskulturen gennem LEAN
Personlige kvalifikationer
Du er positiv og kvalitetsbevidst. Du har evt. erfaring som operatør fra metalbranchen, hvor du tidligere har betjent pladelasere. Du har desuden:
- God måleteknisk forståelse
- Tegningsforståelse
- Truckcertifikat
Herudover er du fleksibel og klar til opgaver i andre afdelinger.
Du skal kunne begå dig på dansk i både skrift og tale.
Stillingen er et længerevarende vikariat med henblik på fastansættelse. Løn er efter kvalifikationer.
En kombination af håndværk og moderne produktion
BLÜCHER anvender en procesbaseret tilgang i hvert skridt af produktionen af afløbsprodukter. Deres faciliteter i Vildbjerg har de mest moderne røranlæg i Europa til at rulle og svejse rør såvel som laserskæring, dybdetræk og stansning, hånd-svejsning samt bejdsning.
Søg stillingen allerede idag via mail. Skriv gerne stillingsbetegnelsen i emnefeltet.