Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Optiker søges til barselsvikariat i Øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup pr. 1. Februar 2021.

Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og kollegialt velfungerende hold?

Der er tale om et barselsvikariat på 1 år. Stillingen er vagtfri, gerne 37 timer med arbejdstid mellem 7:45 – 15:15.

Stillingen er ledig til besættelse per 1/2 2021 eller efter aftale.

Vi søger en optiker med primær funktion i vores refraktiv team. Refraktiv team er en del af et afsnit sammen med cornea og glaukom. Afsnittet består af 1 afdelingssygeplejerske, 1 afsnitsledende overlæge, 5 optikere, 2 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter, 7 sekretærer og 3 teamansvarlige overlæger og 6 speciallæger



Dine arbejdsområder vil primært være forundersøgelser af patienter til laserbehandling af refraktionsanomali, kontroller efter operation og øjenundersøgelser af flyvende personel. Der kan også komme arbejdsopgave i tæt samarbejde med optikere i cornea- og glaukom teamet.

Inden for dine kompetencer skal du deltage i vejledning og oplæring af læger, der er nystartede i speciallægeuddannelsen i oftalmologi.

Vi kan tilbyde

Et selvstændigt, udfordrende, ansvarsfuldt og varieret job med selvstændige patientforløb. I et godt tværfagligt miljø med tæt samarbejde mellem optikere, læger, sekretærer, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.



Et spændende fagligt miljø med mulighed for faglig udvikling og oplæring i de nyeste teknikker og apparater, samt it-systemer.

Et team der lægger meget vægt på at alle patienter får en særdeles imødekommende og venlig behandling, og vi strækker os langt, for at imødekomme patienternes ønsker – også selvom det er arbejdskrævende og besværligt for os. Til gengæld fører flertallet af øjenspecialets behandlinger til bedre syn eller bedre livskvalitet, så de fleste at vores patienter er positive og glade.

Gode, dygtige og yderst professionelle kollegaer med godt humør

Vi forventer

Du er først og fremmest en selvstændig, positiv og serviceminded person, der er klar til at yde en ekstra indsats og hjælpe kollegaer, der har brug for assistance i perioder med travlhed.

Du skal have indgående kendskab til de alm. It-systemer og lyst til at arbejde med og lære de nyeste teknikker inden for optik, fx anterior og posterior segment OCT, fotografering af fundus, wavefrontanalyse, cornea-topografi, cornea-OCT, spaltelampefoto og intraokulær linseopmåling, IOL.

Du skal kunne lide at omgås andre mennesker og være god til at skabe en positiv og afslappet stemning.

Du er autoriseret optiker, gerne med erfaring med formfaste linsetyper og vurdering af spaltelampeundersøgelse.

Om Øjenklinikken

Øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.

Øjenklinikken Rigshospitalet Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for cornea-, nethinde- og glaslegeme sygdomme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Region Hovedstadens Øjenklinik Rigshospitalet Glostrup består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, samt Rigshospitalet

Der er ca. 360 ansatte, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner - heraf 20 optikere.

Vil du vide mere?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Riis 38 63 47 51 mail: Mette.riis.02@regionh.dk eller teamleder, Overlæge Nina Jacobsen mail: nina.jacobsen.01@regionh.dk

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Ansøgningsfristen er den 21/12 2020 kl. 08.00.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 53

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.