ORDER MANAGER - LOGISTIK

Til vores ordrekontor søger vi en erfaren Order Manager.

STILLINGEN

I Vald. Birn A/S koncernen har vi konstant fokus på produkt- og leverancekvalitet. Vi støber, bearbejder, overfladebehandler og monterer højkvalitets støbejernsemner til bl.a. bilindustrien, og vi opererer derfor i et marked, hvor kvalitet i hele forsyningskæden er et absolut must.

Vi styrker nu ordrekontoret, og du vil indgå i et kompetent og effektivt ordreteam med 5 andre Order Manager's, med direkte reference til logistikchefen.

 

ARBEJDSOPGAVER

  • Kundekontakt, herunder ordrebehandling, leveringsopfølgning/-statistik og fakturering.
  • Kontakt til transportører, herunder shipping og toldbehandling.
  • Reklamationsbehandling i samarbejde med kvalitetsafdelingen.
  • Diverse planlægning vedr. konsignationslagre.
  • Kontakt til den øvrige del af organisationen omkring salg, kunder, leverancer, produktion og planlægning.
  • Diverse ad hoc opgaver i afdelingen.

 

FAGLIGE KVALIFIKTIONER

Du er formodentlig uddannet Salgs-/logistikassistent og/eller har erfaring fra en lignende stilling i en større industri- eller produktionsvirksomhed. Du har god procesforståelse og ved hvad effektive processer betyder for slutproduktet.

Du har solide IT kompetencer, herunder i Excel og gerne M3, og sætter en ære i god datadisciplin, ligesom du generelt har orden og struktur i dine ting. Sprogligt behersker du engelsk og gerne tysk på et højt niveau, og du har evt. kendskab til de øvrige nordiske sprog.

 

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER

Du sidder sikkert i dag i et lignende job, og brænder for nye og spændende udfordringer i en virksomhed i vækst. Du anlægger en praktisk og forretningsmæssig vinkel til jobbet. Som person er du proaktiv, analytisk, ansvarsfuld og systematisk, og samtidig formår du via dit vindende væsen, at samarbejde bredt og løsningsorienteret mod fælles mål. Du trives i en til tider hektisk hverdag, og ser deadlines som en naturlig del af jobbet.

VI TILBYDER

En særdeles spændende og udfordrende stilling i en dialogbaseret og international orienteret virksomhed, der løbende investerer i ny teknologi.

Ansættelsesforholdet forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer.

 

YDERLIGERE INFORMATION

Hvis du har spørgsmål til stillingen bedes du kontakte Head of Logistics Poul Lund på tlf. 6163 1690 eller
HR Manager Morten Madsen på tlf. 3016 0115.

ANSØGNING

Vi ser frem til snarest muligt at modtage din motiverede ansøgning vedlagt CV og relevante bilag. Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker for stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her