Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Organisationsudvikler til samfundsvigtige opgaver

Er du skarp til at skrive og bliver du motiveret af at arbejde med en bred vifte af udviklingsopgaver indenfor virksomhedskommunikation og organisationsudvikling?

Har du lyst til at arbejde med strategien og organisationen bag en af landets største ejendomsporteføljer med særlig fokus på at sikre gode fysiske rammer for patienter og pårørende på hospitalerne i Region Hovedstaden?

Så er du måske vores nye kollega i Center for Ejendomme.

Om os
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?

Om stillingen
Du vil indgå i en nyoprettet stilling i Stab og Strategi, hvor vi blandt andet arbejder med betjening af direktionen, organisations- og ledelsesudvikling, kommunikation samt køb og salg af ejendomme i regionen.

CEJ har en række samfundsvigtige projekter – lige fra renovering af regionens hospitaler og store hospitalsbyggerier til energiprojekter og varetagelse af logistik- og transportopgaver i forhold til hospitalerne.

Opgaverne i stillingen er både udfordrende og afvekslende, og dagene er sjældent ens. Du vil indgå i et nyt team som har til opgave at videreudvikle, koordinere, facilitere og arbejde med centerets ledelses- og organisationsudvikling.
Du vil skulle arbejde med en række forskelligartede og dynamiske opgaver.

De primære opgaver er:

  • i samarbejde med teamet at samle trådene, formulere og følge op på strategi- og organisationsudviklingsplanerne for centeret
  • at planlægge, koordinere samt implementere udviklingsaktiviteter, med fokus på medarbejderorienteret forandringsledelse, ledelsesudvikling, teambuilding og fælles kulturdannelse
  • at bidrage til at sikre udvikling af centerets administrative processer, så de løbende afspejler organisationens strategiske udvikling og behov
  • udarbejdelse af præsentationer og beslutningsoplæg, der får pointer til at stå stærkt og klart
  • at drive diverse strategi-, udviklings- og kommunikationsopgaver samt sikre implementering af nye initiativer
Om dig
Du tænker visionært, er nysgerrig og stærk til at eksekvere uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du dykker gerne ned i nye områder, og har værktøjskassen indenfor organisationsudvikling og virksomhedskommunikation på plads og så har du et godt humør og et stort personligt drive.

Vi forestiller os at du:

  • har en uddannelse indenfor virksomhedskommunikation eller måske en samfundsvidenskabelig uddannelse med en kommunikationsmæssig tilbygning samt gerne et par års erfaring fra en lignende stilling.
  • har god organisationsforståelse og kan navigere i en politisk-organisatorisk kontekst med mange forskellige typer opgaver og korte frister.
  • skriver i et klart sprog, har en god organisatorisk grundforståelse og er samtidig i stand til at give kommunikationsfaglig sparring til ledelse og kolleger.
  • har gode samarbejdsevner og trives i et dynamisk miljø med kollegaer fra mange faggrupper.
Desuden er du initiativrig og god til at planlægge og strukturere arbejdet i en travl hverdag med skiftende arbejdsopgaver, har personlig gennemslags- og handlekraft samtidig med, at du har forståelse og lydhørhed i forhold til de særlige faktorer, der er vigtige for udviklingsprocessen

Vi tilbyder
Du får et tæt arbejdsfællesskab med dine dygtige og engagerede kollegaer – ikke mindst med dine kolleger, der arbejder med organisationsudvikling, kommunikation og ledelsesbetjening, og med centerets fagfolk inden for f.eks. byggeri og Facility Management.

Vi har et afslappet og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på godt humør og godt kollegaskab.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent – afhængig af din baggrund.

Arbejdsstedet er Lyskær 13A i Herlev.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Janne Wesch Lorentzen, M: 29778858 eller på mail: janne.wesch.lorentzen@regionh.dk eller chefkonsulent Mette Plejdrup Mikkelsen, M: 22250624 eller på mail: mette.plejdrup.mikkelsen@regionh.dk.

Ansættelsesprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via link i annoncen.

Ansøgningsfrist d. 28. februar 2021

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så vent ikke med at søge stillingen.
Vi forventer derudover at holde samtaler i uge 9.



Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.