Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Organist

En fuldtidsstilling som organist ved Værløse Kirke er ledig til besættelse pr. 1. april 2020 eller snarest derefter. Vi er et stort sogn med ca. 12.000 folkekirkemedlemmer og et rodfæstet og rigt kirke- og musikliv. Sognet har to kirker: den gamle landsbykirke Kirke Værløse Kirke fra 1100-tallet og Værløse Kirke tegnet af arkitekt Holger Jensen, indviet i 1971. Ved begge kirker er der ansat en organist. Sognets organister har et gensidigt forpligtende samarbejde og arbejder tæt sammen om at varetage de forskellige musikalske opgaver i sognet.

Derudover er aftalt vikardækning med organisten i Hareskov sogn, således at organisterne i videst muligt omfang dækker hinanden ved særlige arrangementer, ferie- og fridage. Vi søger en organist med kirkemusikalsk diplomeksamen fra konservatoriet eller tilsvarende kompetence, hovedsagelig med ansvar for musikledsagelse ved gudstjeneste og kirkelige handlinger, samt ledelsen af kirkens børne- og ungdomskor. Endvidere at arrangere og afvikle kirkekoncerter og at sikre udvikling af kirkemusikken og musiklivet ved Værløse Kirke.

Vi lægger særligt vægt på at organisten:

• med højt fagligt niveau kan understøtte og lede menighedens salmesang

• har sikker sans for gudstjenestens musikalske udformning

• kan fungere som en kompetent kirkemusikalsk sparringspartner for sognets fem præster

• har kompetencer og brænder for korledelse, da stillingen indeholder korledelse for sognets børne- og ungdomskor. Ungdomskoret er aflønnet og synger ved søndagshøjmesserne

• er indstillet på at medvirke i den kontinuerlige udvikling og fornyelse af kirkens musik- og koncertliv og andre kirkelige aktiviteter

• har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

• en velfungerende arbejdsplads med engagerede præster, medarbejdere (ca. 20) og menighedsråd

• en dedikeret og åben arbejdskultur omkring musikken i sognet

• velbesøgte gudstjenester og koncerter

• gode muligheder for og støtte til faglig og personlig udvikling

Værløse kirkes instrumenter:

Værløse Kirkes orgel er bygget 1990 af P. G. Andersen og har 26 stemmer. I kirken/mødesalen i kirkens sognegård står et nyere Schimmel flygel og et Hammond orgel

Tjenestesteder Værløse Kirke, Kirke Værløse Kirke, Hareskov kirke og plejehjem. 

Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 279.605,22 kr. – 408.653,19 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 286.774,24 kr. (nutidskroner). Der er (ikke - i gråt felt) rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.551,94 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 312.054,56 kr. – 380.245,11 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.150,06 kr. – 62.358,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 301.113,39 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 313.368,23 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 23.411,75 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 30.522,80 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 36.321,03 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker. OK tillæg på 929,91 kr. (nutidskroner). OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.