Organist, kantor, Sværdborg-Lundby Menighedsråd | Ofir.dk
header background shadow

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!

Stillingen kan ikke længere søges via Ofir.

Organist, kantor

Sværdborg-Lundby Menighedsråd

Organist ved kirkerne i Sværdborg og Lundby sogne, Stege-Vordingborg provsti, Roskilde Stift

  Er du mon den organist, vi søger?

Stillingen som organist ved Sværdborg-Lundby er ledig pr. 1. februar 2017, eller snarest muligt derefter.

Stillingen er på 19 timer pr. uge  

Organisten skal varetage følgende opgaver:

medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlingermedvirke ved tjenester på plejehjemmedvirke ved konfirmandundervisningmusik ledsagelse til rytmisk børnekor

  De to sogne er hver på godt tusind indbyggere.

Sværdborg kirke er en stor middelalderkirke, hvis første sten blev lagt i år 1000. Den rummer over 300 siddepladser og har unikke kalkmalerier fra 1425. Orglet er et Carsten Lund-orgel med to manualer og 11 stemmer samt pedaler.

Lundby kirke er fra 1100-tallet, en mindre landsbykirke med plads til 100 mennesker og et mindre Carsten Lund-orgel. Vi har et elektrisk klaver til begge kirker.

Vi søger en organist, der har lyst og evne til at arbejde selvstændigt med forskelligartede opgaver i et tæt samarbejde med præst, menighedsråd og øvrige ansatte ved kirken. 

I jobbet er der udviklingsmuligheder og mulighed for at sætte sit personlige præg på arbejdet.  Ansættelsen sker med geografisk fleksibilitet, idet der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Stege-Vordingborg Provsti, i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. 

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.  Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk ; Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. 

  Løn samt rådighedstillæg  skal kvoteres i overensstemmelse med den aktuelle stillings ansættelsesbrøk. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson Maj-Britt Nielsen på telefonnummer 51 72 81 71 / mail: 7509fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til mail: 7509fortrolig@sogn.dk  Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 18. januar 2017 kl. 17.00  Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted den 24. januar fra kl. 16.30.  Menighedsrådet kan oplyse, at der kan blive indhentet referencer samt børneattest.


Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen hos ofir.dk
 
Praktisk information
Indrykningsdato
12-12-2016
Udløbsdato
18-01-2017
Job-ID
329676450
Virksomhedens beliggenhed

Beregn rute-/rejseplan

Fra:
Til:
Om virksomheden