Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Organist og korleder ved Linå og Sejs-Svejbæk kirker

Stillingen som 2. organist og korleder ved Linå og Sejs-Svejbæk kirker, Silkeborg provsti, Århus Stift er ledig og ønskes besat snarest muligt.


Vi søger primært en PO- eller KMOK uddannet organist.

Stillingen er på 30 timer og vi søger en person med særlig interesse for kor, da en stor del af arbejdstiden skal bruges på korarbejdet med spire- og børnekor i Linå, spire- og børnekor i Sejs-Svejbæk samt et fælles pigekor. Korene spiller ofte en vigtig rolle i gudstjenesten. Videre omfatter stillingen almindeligt organistarbejde, gudstjenester, kirkelige handlinger, plejehjemsgudstjenester, planlægning og afvikling af kirkekoncerter, deltagelse i konfirmandundervisningen, menighedsmøder m.v.

Organistarbejdet sker i fælles planlægning med 1. organisten.

Menighedsrådene lægger stor vægt på arbejdet med korene og du skal være indstillet på samarbejde med de to skoler i sognene.

Det er meget vigtigt, at du både evner og har lyst og vilje til samarbejde med alle medarbejdere, præster, og de to menighedsråd.

Sejs-Svejbæk kirke er en kirke fra 1989 og med et orgel fra P. Bruhn og Søn på 18 stemmer. Der er et godt Schimmel flygel til rådighed i kirken. Linå kirke er en middelalderkirke med et orgel fra Marcussen og Søn på 16 stemmer fra 1985, og her er et Yamaha klaver i kirken.

Det vil være en fordel med kørekort og egen bil til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 314.687 kr. – 383.453 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 40.488 kr. – 62.884 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse KMOK (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør 303,653 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør 319.037 kr. årligt.

Rådighedstillægget udgør årligt 30.780 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 281.963 kr. – 412.100 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 289.193 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.733 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 937 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Alle aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Yderligere oplysninger hos 1. organist Christian Holdensen, tlf. 2291 3693, kontaktperson for Sejs-Svejbæk menighedsråd Flemming Østergaard, tlf. 8684 6906 eller kontaktperson for Linå menighedsråd Lars Horsholt Pedersen, tlf. 5051 3591.

Ansøgningsfristen er søndag den 18. oktober 2020

Ansøgning sendes til Linå menighedsråd, mail: 8020fortrolig@sogn.dk

Linå og Sejs-Svejbæk menighedsråd
Linåbuen 1
8600 Silkeborg


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.