ORGANIST VED SAKSILD OG NØLEV KIRKER, Odder Provsti, Aarhus Stift

Da vores organist har fået et videnskabeligt stipendiat er stillingen ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen er på 22 timer i ugentligt gennemsnit.

Stillingen er ved de to kirker i Saksild og Nølev sogne. Der er 1465 indbyggere i Saksild og 217 i Nølev sogn. Ved kirkerne er desuden ansat en præst, en kirkesanger, 4 kirkegårdsmedarbejdere og en husmor.

Stillingen som organist indebærer ca. 95 gudstjenester, hvoraf ca. 65 er højmesser. Dertil kommer ca. 30 kirkelige handlinger, sogneaftner, et par sangaftener og et velfungerende voksenkor, der ønskes videreført.

Organisten forventes desuden at deltage i aktivitetsudvalget, kalender- og menighedsrådsmøder. Der er kontor til organisten i Saksild præstegård.

Vi forventer at du

  • kan spille traditionel kirkemusik samt rytmisk musik og gerne er uddannet organist.
  • har erfaring med korledelse.
  • er udadvendt og vil indgå i et fleksibelt arbejdsfællesskab med menighedsrådet og de øvrige medarbejdere – på sigt også i pastoratets øvrige sogne ved en kommende strukturændring

Orgler:

Saksild kirke: Kirkens orgel er tegnet af arkitekt Ebbe Marxen og bygget hos Frobenius Orgelbyggeri i 1981. Orglet har 10 stemmer, 2 manualer og pedal. 

Nølev kirke: Nyt orgel blev indsat i 2013 fra Bruno Christensen & Sønners Orgelbyggeri i Tinglev. Det har 6 stemmer og 1 manual.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 266.427 kr. – 389.393 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 273.258,45 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 20.536,18 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 297.347 kr. – 362.324 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 38.257,76 kr. – 59.419 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 286.922 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 300.584 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 29.084,24 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker. Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgninger til organiststillingen sendes til 8089fortrolig@sogn.dk

Ansøgningsfrist: 23. februar 2018 kl. 12.00.

Prøvespil og samtaler afholdes den 27. februar 2018

Nærmere oplysninger om stillingen fås hos: sognepræst Kirsten Støve Lundager på telefon 29618939 eller ksl@km.dk.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:13. februar 2018
Udløbsdato:8. marts 2018

Organist

Glud Kirke

Hedensted
En deltidsstilling som organist ved Glud og Hjarnø Kirker, Glud og Hjarnø Sogne er ledig til besættelse snarest muligt. Stillingen genopslås med henblik på at tiltrække et bredere ansøgerfelt. Stillingen er på 20 timer gennemsnitligt pr. uge. Normer...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:6. april 2018

Dirigenten med overblikket på byggepladsen!

mind

Aarhus
En dirigent i et orkester sørger for, at alle dele spiller sammen, og alle er i samme takt kan du det, og vil du gå i front som projektleder på spændende projekter, så er det starten på din rejse med retning mod K.G. Hansen & Sønner. K.G. Hansen & S...