Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Otte kontorelever til Socialforvaltningen

Vores hovedstad – dine muligheder  
Grunduddannelse København søger otte kontorelever til Socialforvaltningen
 
Er du nysgerrig på specialet offentlig administration, og brænder du for en alsidig uddannelse? Så start din karriere som kontorelev i Københavns Kommune – Danmarks største arbejdsplads. 
 
Du vil blive introduceret til forskellige administrative arbejdsgange og processer, samt mulighed for opgaver hvor du bl.a. skal kommunikere med borgere og samarbejdspartnere telefonisk, ved direkte møde eller gennem forskellige digitale platforme. 
 
Dit uddannelsesforløb starter den 1. september 2018, og din praktik vil være forankret i Socialforvaltningen. Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Niels Brock og afsluttes med en fagprøve. I din elevtid vil du have mulighed for at danne netværk med andre elever i Københavns Kommune.    
 
Socialforvaltningen i København er landets største og tager sig af nogle af de socialt set mest udsatte og sårbare borgere i hovedstaden.  
Socialforvaltningen består af fire Borgercentre (Borgercenter Børn og Unge, Borgercenter Handicap, Borgercenter Hjemmepleje og Borgercenter Voksne) samt en central forvaltning. 
 
Socialforvaltningen er til for 
  • Børn, unge og familier med sociale problemer 
  • Børn og voksne med psykiatriske diagnoser 
  • Psykisk udviklingshæmmede borgere - en del multihandicappede 
  • Børn og voksne med fysisk handicap 
  • Borgere, som er afhængige af stoffer og/eller alkohol 
  • Borgere, der lever på gaden 
Vi søger i alt otte kontorelever til ansættelse i vores Borgercenter Handicap, Borgercenter Børn og Unge samt Borgercenter Voksne. Der vil være mulighed for borgerkontakt og rent administrative funktioner. 
 
Vi tilbyder 
  • En uddannelse, hvor du bliver klædt på til fremtidens opgaver i Københavns Kommune 
  • Gode læringsmiljøer 
  • En personlig uddannelsesplan, som løbende følges op af en elevansvarlig 
  • Samarbejde og sparring med engagerede og fagligt stærke kolleger 
  • En uges studietur til Bruxelles   
Vi lægger vægt på, at du 
  • har interesse for it og digitale løsninger 
  • er åben og engageret i samfundet omkring dig 
  • har gode samarbejdsevner 
  • kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt 
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt 
Du skal enten have bestået HG/ HGV efter de regler, der var gældende før 1. august 2015, eller GF 2 og efterfølgende EUX, eller HHX/STX/HF suppleret med EUS. 
 
Løn- og arbejdsforhold 
Dine løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst med HK. Er du under 25 år, er lønnen ca. 14.000,- kr. om måneden. Er du over 25 år, er lønnen ca. 20.700,- kr. om måneden.  
 
Nysgerrig? 
Ring til Grunduddannelse København på 35303935 eller læs mere om at være elev i Københavns Kommune på Grunduddannelse Københavns hjemmeside www.grunduddannelse.kk.dk 
 
Ansøgning 
Skriv, hvorfor du ønsker elevplads i Københavns Kommune og i netop Socialforvaltningen, samt hvorfor vi lige skal vælge dig!  
 
Send din ansøgning via linket herunder. Vedhæft kopi af dine relevante eksamensbeviser. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, så vedhæft dine standpunktskarakterer.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 12. februar 2018
Grunduddannelse København afholder i samarbejde med Socialforvaltningen ansættelsessamtaler i uge 10. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her