Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Outreach konsulent søges

Center for Sund Aldring (CESA) søger snarest muligt en konsulent til en 1-årig projektansættelse (med mulighed for forlængelse). Opgaven er at tilrettelægge og projektstyre interne og eksterne processer sammen med centrets forskere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.

Om Center for Sund Aldring
CESA er et tværfaglig forskningscenter på Københavns Universitet støttet af en grundbevilling fra Nordea-fonden. Centeret har eksisteret siden 2009 og har mere end 200 forskere og studerende tilknyttet med speciale i aldring og aldringsprocesser og med fokus på at afsøge, hvordan flere mennesker kan få et sundt liv og en sund alderdom.
Samlet set arbejder centret for at forstå det komplekse samspil mellem biologiske, medicinske, sociale, kulturelle og psykologiske faktorer med indflydelse på sundheden for både individer og populationer.
https://sundaldring.ku.dk/outreach/

Stillingen inkluderer tre væsentlige målsætninger:

  1. at styrke centrets outreach-profil blandt andet ved at definere nye projekter og aktiviteter, som bidrager til, at aldringsforskningen forankres og udvikles i tæt samarbejde med aftagere såsom kommuner, regioner, hospitaler, patientforeninger, pensionskasser, virksomheder og organisationer etc.
  2. at videreudvikle det samarbejde som centret har indledt med landets øvrige sundhedsvidenskabelige fakulteter og knytte aldringsrelateret forskning og uddannelse tættere sammen om et nationalt initiativ, som vil gøre Danmark til verdens bedste land at blive ældre i. Som borger og patient. Arbejdstager og pensionist.
  3. at videreudvikle det nationale initiativ og inkludere en lang række potentielle samarbejdspartnere og fonde, som CESA har indledt dialog med. Det skal i den kommende tid følges op med workshops og visionsseminarer - for i fællesskab at definere rammer og konkrete målsætninger for det videre arbejde. Det forventes at initiativet vil involvere og engagere et politisk, strukturelt niveau, som bidrager til at rammesætte fremtidens services overfor den aldrende befolkning. Samtidig tænkes initiativet også at inkludere konkrete projekter og forløb på et praksisnært niveau.
Outreach konsulenten forventes sammen med CESAs ledelse, SUNDs dekan og centrets forskere at drive en lang række overordnede processer frem mod målet om at etablere et nationalt center for gode ældreliv. Stillingen involverer således opgaver på et strategisk niveau, men også mere praktiske opgaver som forberedelse af oplæg, præsentationer, facilitering af workshops og seminarer, samt artikelskrivning og netværksdannelse med centrale nøgleaktører.
Projekter og aktiviteter spænder vidt og har særlig fokus på biologiske, medicinske, sociale, psykologiske, fysiologiske og strukturelle faktorer som påvirker og kan forbedre fremtidens sund aldring.

Den ideelle kandidat har følgende kompetencer:

  • Faglig og personlig pondus til at varetage centrets interesser
  • Indgående kendskab til universitets sektoren og erfaring i at samarbejde med excellente forskere
  • Kan dokumentere stærke projektlederkompetencer
  • Solid erfaring med at etablere og lede netværk i komplekse rammer og med høj faglighed
  • Kan skrive oplæg, notater, drive processer og lede workshops
  • Stort kendskab til politiske agendaer og aktører med fokus på aldring
  • Har gode kommunikative kompetencer og erfaring med målrettet public affairs indsats
  • Kan fungere som talsmand og repræsentant for det faglige miljø
  • Gode engelskkundskaber
Løn- og ansættelsesvilkår
Outreach konsulenten refererer direkte til centerdirektøren. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC om ansættelse af akademikere i staten. Lønindplaceringen afhænger af kompetencer i forhold til de efterspurgte. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, og der vil derfor indkaldes til samtaler løbende.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål til stillingen kan rettes til centerdirektør Lene Juel Rasmussen på mail: lenera@sund.ku.dk.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.






Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.