Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Outrup Vinduer & Døre søger ny maskinsnedkerlærling

Interesserer du dig for træ og maskiner og har du lyst til at lære at lave vinduer og døre?

Så bliv maskinsnedkerlærling hos Outrup Vinduer & Døre og få en spændende uddannelse med gode ansættelsesmuligheder i din videre karriere.

Vi tilbyder en læreplads på et professionelt hold med mange dygtige håndværkere, der brænder for at dele deres mangeårige erfaringer med dig. Der er mulighed for at tage uddannelsen som international maskinsnedkerlærling med indlagt udlandspraktik.

Personprofil

Uddannelsen er for dig der brænder for maskinbearbejdning af træ, og det kræver høj kvalitetsbevidsthed med fokus på detaljer. Opstart er hurtigst mulig, og vi forventer at:

  • Du er nysgerrig og har mod på at lære
  • Dine hænder vender rigtigt
  • Du arbejder omhyggeligt og præcist
  • Du er klar på at yde en indsats
  • Du er mødestabil og disciplineret (VUA)
  • Du er fleksibel, da vi i perioder arbejder med varierende ugentlig arbejdstid
  • Du er imødekommende og flittig
  • Du trives i en travl hverdag

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende læreplads med gode udfordringer og udviklingsmuligheder i et godt arbejdsmiljø med ordnede forhold. Du vil få nogle gode og dygtige kolleger, som er villige til at hjælpe dig.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Produktionsleder Martin Kanstrup Johansson på tlf. 9670 8214.

Er du interesseret, kan du sende din ansøgning via vores hjemmeside: https://www.outrup.dk/job/

Vi vil løbende kalde ansøgere ind til jobsamtale.

Yderligere information om uddannelsen som maskinsnedker https://skivecollege.dk/eud/erhvervsuddannelser/maskinsnedker/

Om Outrup Vinduer & Døre

Outrup producerer nogle af Danmarks bedste kvalitets vindues - & dørløsninger. ”Udsigt til mere”, er et nøgleord på alle niveauer i virksomheden. Vores udgangspunkt er en kombination af gode, danske, håndværksmæssige traditioner med fokus på kvalitet og holdbarhed.

Outrup er et dansk brand med produktion, udvikling og ledelse i Outrup på Mors, hvor vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere. Vores medarbejdere er dedikerede fagfolk, der i samarbejde med den lokale håndværker sørger for, at kunden får god kvalitet hver eneste gang. Vi har konstant fokus på at sikre, at det er de rigtige materialer, der får den optimale behandling, inden vi leverer den færdige løsning.

Outrup Vinduer og Døre A/S

Outrup Vinduer og Døre blev grundlagt i 1968 og har 149 medarbejdere. Siden 2018 har Outrup været en del af det børsnoterede Inwido, Europas største vindueskoncern og et naturligt hjem for regionens stærkeste firmaer inden for komfort, indeklima og tryghed. I 2018 omsatte Inwido for 6,7 milliarder SEK og havde en operationel EBITA-margin på 9,9%. Inwido beskæftiger ca. 4500 medarbejdere og har virksomheder i Danmark, Estland, Finland, Irland, Litauen, Norge, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.