Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overassistent til afdelingen for Myndighedsstyring

Kunne du tænke dig at være en af de centrale medarbejdere ved afdelingen for Myndighedsstyring ved Specialoperationskommandoen i Aalborg? Så har vi den rette stilling til dig.

Afdelingen for Myndighedsstyring ved Specialoperationskommandoen i Aalborg søger en overassistent der er serviceminded, grundig, selvstændig og som har lyst til at gøre tjeneste ved en operativ stab med mange spændende og forskellige opgaver.


Om os

Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Specialoperationskommandoens opgaveløsning bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed. Specialoperationskommandoen indgår i Værnsfælles Forsvarskommando og omfatter en Taktisk Stab samt Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Afdelingen for Myndighedsstyring ved Specialoperationskommandoen yder ledelsesstøtte til chef og stabschef ved Specialoperationskommandoen og løser en række fælles administrative opgaver for staben og for de to korps. Afdelingen for Myndighedsstyring vil være kendetegnet ved udpræget gensidig tillid, frihed under ansvar og et krav om at arbejde systematisk og struktureret. Vi vil være anerkendt for at levere produkter af høj kvalitet til tiden.

Om stillingen

Dine primære opgaver består i at være teamleder for rejsekontorets samlede opgaver, herunder sagsbehandling om emner vedrørende rejser og ydelser, samt oprettelse, bestilling og afregning af rejser. Vedligeholde og tilrette oplysninger i DeMars.

Udfærdigelse af NATO Travel Order, forvaltning og brug af Brobizz, herunder betaling via WorkFlow og andet relevant administrativt arbejde.

I afdelingen går tingene til tider stærkt, og du vil i jobbet skulle kommunikere med chefer og kollegaer på alle niveauer.

Om dig

Du har en all-round kontoruddannelse og gerne suppleret med en merkonomuddannelse i organisation. Du har et fagligt højt niveau og udviser høj grad af selvstændigt initiativ og er i stand til at samarbejde for at få løst opgaverne bedst muligt.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen og er fleksibel i opgaveløsningen og de udfordringer, som du møder i en operativ stab og du kan lide at yde god service til dine kollegaer.

Vi forventer, at du er præcis, hjælpsom, fleksibel, loyal, korrekt i din fremtoning og udviser diskretion samt har en udviklet situationsfornemmelse. Du har let til smil, forstår og respekterer andres forskelligheder samt søger at skabe gode samarbejdsrelationer.

Vi forventer at du har gode egenskaber med og er vant til at arbejde i DeMars. Kørekort kategori B vil være en fordel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen udgør pr. måned 23.850,00 kr. pr. måned i aktuelt niveau. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Lars Ott Jensen på tlf.: 25 15 80 77.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bettina Sønderhøj på telefon nr. 72 81 91 54.

Ansøgningsfristen er den 11. februar 2018, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her