Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge

Sygehusenheden Ærø søger 1 overlæge med tiltrædelse den 1. maj 2018. 

Lidt om Ærø Sygehus: 
Ærø Sygehus ligger smukt placeret i naturskønne omgivelser i Ærøskøbing tæt på havnen med færgeforbindelse til Svendborg.  Ærø ligger midt i Det Sydfynske Øhav, her er rig mulighed for fritidsinteresser som for eksempel sejlads, kajak og golf. Kommunen har børnepasningsgaranti, skoler, idrætsfaciliteter mv. 

Sygehuset har årligt ca. 700 indlæggelser og ca. 1.350 ambulante behandlinger.
Jobindhold: 
Sygehusenheden Ærø søger 1 overlæge med tiltrædelse den 1. maj 2018, der er mulighed for deltidsansættelse. 

Kvalifikationer: 
Der lægges vægt på brede kvalifikationer specielt indenfor det medicinske område samt erfaring med at passe skadestue. Du skal være speciallæge i intern medicin eller et af de 9 interne medicinske specialer eller speciallæge i anæstesilog. 
 
Yderligere informationer: 
Sygehuset har 12 sengepladser, et ambulatorium, en visiteret skadestue/modtagelse, et laboratorium og en røntgenafdeling. Ærø Sygehus betjener øens 6.500 borgere samt de ca. 300.000 turister der årligt besøger øen. Sygehuset er en af Ærø største arbejdspladser med ca. 45 ansatte og har eksisteret siden 1891. 
Personalet er uddannet i traumemodtagelse, hjertestopbehandling, akut medicinsk behandling, pleje af barselspatienter, behandling af kronisk syge og døende samt rehabilitering af patienter efter større operationer på andre sygehuse 
 
Der er 3 skiftet vagt med vagt fra bolig. 
 
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for overlæger. 
 
Vil du prøve et andet lægeliv, så er tilbuddet her: kombiner dit lægeliv med rig mulighed for friluftaktiviteter i en enestående natur, såvel til lands som til vands. Samtidig kan du være medvirkende til at præge et sygehus i forandring. 
Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Sygehusenheden Ærø, Ledende overlæge Søren Jakobsen på mobil 5129 1080 eller vagthavende læge på tlf. 6352 1425. 
Vi kan evt. være behjælpelig med bolig. Ansøgningsfristen er den 19. februar 2018 og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler først i marts 2018.




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her