Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

overlæge-/afdelingslægestillinger, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden

Jobbet 
To stillinger som afdelingslæge/overlæge ledige ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Center  med funktion ved henholdsvis Ambulatorium for små børn B391 og Ambulatorium for store børn B393. Ambulatorierne har til huse på centrets matrikel i Hillerød. Stillingerne ønskes besat pr. 1. april 2018 eller efter aftale.  
 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden har 650 ansatte og består af to afdelinger: Afdeling for ambulant behandling og Afdeling for døgnbehandling. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Der lægges vægt på forskning og kvalitetsudvikling. 
 
Ambulatoriet for store børn udreder og behandler børn i alderen 8-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi. 
 
Ambulatorium for småbørn B391 modtager børn i alderen 7-13 år og deres familier til udredning og eventuel behandling for psykiske sygdomme og lidelser med hovedvægt på autismespektrum-forstyrrelser, OCD, svær angst, ADHD samt diagnostisk uafklarede tilstande med nedsat psykosocial funktion. Behandlingen er tværfaglig og omfatter pædagogiske, psykologiske og medicinske metoder, såvel individuelt som familie- og gruppebaseret. Afsnittet har hovedfunktion for den nævnte aldersgruppe med Nordsjælland som primært optageområde. 
 
Yderligere oplysninger kan fås hos: 
Afsnitsledende overlæge Lise Ellemann Höegh (mail: lise.ellemann.hoegh@regionh.dk – tlf. 3864 6537). 
 
Ambulatorium for store børn B393 modtager børn alderen 8-13 år og deres familier til udredning og behandling for såvel almene som komplekse psykiatriske problemstillinger. Med afsæt i en tværfagligt forankret indsats og med fokus på udviklingen af tværsektoriel sammenhæng er det afsnittets mål at yde patientforløb af høj kvalitet. Afsnittet har hovedfunktion for aldersgruppen og Nordsjælland som primært optageområde. Afsnittes speciallæger varetager liaison-funktion til Pædiatrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital. 
 
Yderligere oplysninger kan fås hos: 
Afsnitsledende overlæge Eline Levin (mail: eline.levin@regionh.dk – tlf. 3864 6571). 
 
Begge afsnit ledes af afsnitsledende overlæge og afdelingssygeplejerske i fællesskab. 
 
Afsnittene deltager i den præ- og postgraduate lægeuddannelse. 
 
Afsnittenes medarbejderstab omfatter speciallæger, læger under uddannelse, specialpsykolog, psykologer, herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, ambulatoriesygeplejersker, socialrådgiver og lægesekretærer. 
 
Vi tilbyder 
To spændende stillinger på et center præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.  
 
I ambulatorierne arbejder vi aktivt med forbedringskultur. Værdier som medinddragelse, tillid og gennemsigtighed hyldes. Afsnittene arbejder aktivt med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø. 
 
Vi forventer 
Vi ønsker en kollega, som ved siden af fagligt engagement og relevante kvalifikationer, besidder gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri. 
 
Formelle kvalifikationer
Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt speciallæge i pædiatri eller almen medicin. 
 
Vurderingen af øvrige kvalifikationer sker i relation til ansøgningens stillingspræference (afdelings- eller overlægestilling).   
 
Ansættelsesvilkår 
Stillingerne ønskes besat pr. 1. april 2018 eller efter aftale. 
 
Stillingerne er fuldtidsstillinger. 
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger/ Foreningen af Speciallæger. 
 
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.  
 
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer, inden endelig beslutning om ansættelse. 
 
Ansøgningsprocedure 
Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer mm. sendes elektronisk via linket i opslaget.
 
Yderligere oplysninger om stillingerne: Se ovenfor. 
 
Ansøgningsfrist: Fredag den 16. februar 2018 kl. 12.00. 
 
Ansættelsessamtaler efter aftale. 
 
Arbejdsgiver: Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. 
 
Web-adresse: http://www.buc-regionh.dk ;
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her