Håndsektionen søger en overlæge eller afdelingslæge med ansættelse fra 1. maj 2021 eller snarest derefter.
Håndsektionen på Ortopædkirurgisk Afdeling Slagelse Sygehus modtager akutte og elektive håndpatienter på hoved- og regionsfunktionsniveau fra hele Region Sjælland.
Sektionen favner bredt i erfaring og består aktuelt af en specialeansvarlig overlæge, tre overlæger og tre afdelingslæger, samt en udenlandsk håndkirurg.
Det daglige arbejde består af
-
Ambulatoriefunktion mandag til fredag 8.00 til 15.30.
-
Akut håndvagt mandag til fredag 8.00 til 15.45.
-
Operation mandag til fredag 8.00 til 15.30.
-
Akut håndoperation mandag til fredag 8.00 til 18.00.
-
Som overlæge beredskabsvagt fra egen bolig cirka hver fjerde weekend.
-
For afdelingslæger er stillingen vagtfri.
Dine kvalifikationer
-
Uddannet speciallæge i ortopædisk kirurgi
-
Erfaring med hånd kirurgi
-
Evne til at arbejde selvstændigt og tværfagligt
-
Gode samarbejds- og kommunikationsevner
-
Fagligt inspirerende og initiativrig
Forskning prioriteres og afdelingen har en stigende videnskabelig produktion. Der er aktuelt tilknyttet en forskningslektor og en post doc. i afdelingen. Ambitionen rækker til mere og har du interesse i forskning eller vil du være med til at styrke afdelingen på dette punkt kan det aftales.
Ortopædkirurgisk Afdeling Slagelse Sygehus har endvidere funktion indenfor traumatologi og danner rammen om et tværfagligt sårcenter, som har samarbejde med Steno Diabetes Center. På Næstved Sygehus findes Center for Planlagt Ortopædi som er en rent elektiv enhed inden for fagområderne idræt, hånd, fod og hofte/knæ-alloplastik.
Primære arbejdssted er Slagelse.
Ansøgningen skal udformes så de 7 kompetenceområder adresseres relevant i CV’et.
Har du spørgsmål vedrørende stillingsopslaget eller afdelingen så kontakt specialeansvarlig overlæge Alex Herup eller ledende overlæge Henrik Vilsner.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Man gør opmærksom på, at der i forbindelse med tilbud om ansættelse vil blive indhentet en børneattest.
Ansøgning modtages kun elektronisk, den fremsendes ved klik på knappen "søg jobbet", herunder.
Ansøgningsfrist: fredag 26. februar 2021
Samtaler forventes gennemført: virtuelt i uge 10
Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.