Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge eller afdelingslæge, med speciale i Gastroenterologi og hepatologi

Om Medicinsk Afdeling 

Medicinsk Afdeling er en veldrevet afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Der ydes årligt ca. 65.000 ambulante konsultationer heraf 20% som telekonsultation. Afdelingen modtager ca. 6.000 indlæggelser i 74 senge. Afdelingens specialer er reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi, lungemedicin og endokrinologi. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA). Der er ansat 38 speciallæger og ca. 35 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi, Endokrinologi og Hæmatologi, Almen medicin samt Onkologi. Desuden deltager afdelingen i studenterundervisning i samarbejde med Syddansk Universitet. 

Afdelingen er meget optaget af virkeliggørelsen af idéen om Fælles populationsansvar og tværsektorielt samarbejde med almen praksis og det kommunale område.

For at styrke faglighed, forsknings- og den uddannelsesmæssig indsats til fordel for patienterne er der besluttet ny struktur for en række medicinske specialer, således vil. Gastroenterologi og reumatologi vil blive forankret på Vejle Sygehus, og med tjenester på Kolding Sygehus. Endokrinologi vil blive forankret på Kolding Sygehus, med tjeneste på Vejle Sygehus.

Der er fælles medicinsk vagt (for- og mellemvagt) med afdelingen for Hjertesygdomme, selvstændig medicinsk bagvagt og overlæger i beredskabsvagt. Herudover er der speciallæge tilstede hverdage indtil kl. 20 og lørdage i dagtiden. Afdelingen har desuden forpligtigelser til, på psykiatrisk hospital, at tilse patienter som samtidig har en somatisk lidelse.

Inden for det gastroenterologiske speciale, er der i øjeblikket 6 speciallæger på Sygehus Lillebælt tilknyttet 2-3 årsværk for hoveduddannelseslæger. Medicinsk gastroenterologi og hepatologi, Sygehus Lillebælt har ambulatorie på Vejle Sygehus og Kolding Sygehus. Speciallæger fra Vejle Sygehus har på skift tjeneste på Kolding Sygehus.

Vejle Sygehus har et integreret endoskopiafsnit, hvor der foretages alle former for øvre og nedre endoskopier inkl. koloskopi i propofol-sedation samt kapselendoskopi. Derudover har vi udstyr til ultralydsscanning og fibroscanning. Cirroseklinik er under udvikling.

Til sengeafdelingen er der tilknyttet et daghospital, hvor vi håndterer patienter med intensive/komplekse ambulante forløb. Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme med behov for kirurgi, håndteres af Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus.

Herudover har vi tæt samarbejde med afdelingens Diagnostiske Center.

Afdelingen er forskningsaktiv, især inden for inflammatorisk tarmsygdom.

Læs mere om Sygehus Lillebælt her, og om Medicinsk Afdeling her.

Vores tilbud:

  • Du bliver en del af ledelseskollegiet af en innovativ Medicinsk Afdeling, der konstant sætter patienten først og igennem det opnår hurtige og gode patientforløb med høj patient- og medarbejdertilfredshed
  • Du får mulighed for indflydelse på eget ansvars- og ledelsesområde, f.eks. patientsikkerhed, organisation, uddannelse, fagområder eller indførelse af ny teknologi eller behandlingsmodaliteter
  • Du vil være en del af det tværfaglige miljø i gastroenterologisk ambulatorium
  • Du får et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Kan se dig i Sygehus Lillebælts's virksomhedsgrundlag: Patienten først, patientsikkerhed og patientinddragelse er omdrejningspunkterne for enhver funktion i Sygehus Lillebælt
  • Er energisk, engageret, visionær og fleksibel. Godt humør ingen hindring.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum
  • Deltager i kvalitetsikring af behandlingen og i uddannelse af læger i uddannelsesstillinger
  • Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
     

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat af speciallæge i intern medicin: gastroenterologi/hepatologi

Ansøger skal forholde sig konkret til de 7 kompetencer, jævnfør sundhedsstyrelsens vejledning. Det bemærkes ved ansættelse i overlægestilling forventes dokumenteret ledelseserfaring- og resultater.

Er ansøgeren kvalificeret og har anciennitet til ansættelse som overlæge, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.   

Se funktionsbeskrivelse for overlæge her og funktionsbeskrivelse for afdelingslæge her.

 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation. Stillingen ønskes besat den 1. december 2020 eller efter aftale.

Vagt
Overlægens deltagelse i vagtarbejdet vil blive drøftet i forbindelse med ansættelsesprocessen. Afdelingslægen skal påregne 1 bagvagt pr. måned.

Ansættelsessamtale
Afholder vi den 26. oktober 2020.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ejler Ejlersen, tlf. 7940 6375 eller pr. mail Ejler.Ejlersen@rsyd.dk

Vi glæder til at modtage din ansøgning senest den 21. oktober 2020 via nedenstående link.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.