Overlæge i neuroradiologi til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.

Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde til de nye bygninger i Køge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde bliver således omdannet til et specialsygehus, der tilbyder ambulante, smidige og effektive patientforløb til lokalområdets borgere. Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal være en stærk spiller i forhold til at udvikle og teste nye former for organisering, teknologi og telemedicin i tæt samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, patienter og kommuner.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på:
http://www.regionsjaelland.dk/suh

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital har afsnit i både Køge og Roskilde med fælles afdelingsledelse. Den der ansættes i stillingen vil derfor være ansat ved begge matrikler, men med hovedarbejdssted indtil videre i Roskilde.

Vi søger en overlægekvalificeret speciallæge med kompetencer inden for specielt neuroradiologi. Derudover kan stillingen tilpasses andre interesseområder, hvis det ønskes. Den akutte neurologi i Region Sjælland varetages af Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital. Alle akutte apopleksier udredes og behandles i Roskilde, som også varetager trombolysefunktionen, og der er derfor en betydelig akut CT funktion tilknyttet. Derud over foretages en lang række, både almindelige og specialneurologiske udredninger med MR. Der foretages MR undersøgelser af børn i alle aldre, de fleste i GA. Afdelingen råder over to 1.5 T MR-scannere og vi er yderligere ved at få installeret en 3T MR-scanner som i brug tages i løbet af maj 2018. I den forbindelse vil vi ud over at styrke vores forskningsmuligheder også kunne udvide vores undersøgelsesrepertoire. Desuden råder afdelingen over tre CT-scannere, hvoraf den ene er med 256 slices.

Den lægelige stab i Roskilde består af en professor, syv overlæger, fire afdelingslæger og tre uddannelsessøgende læger på forskellige niveauer. Ud over professoren, er der til neurofunktionen p.t. fast tilknyttet en overlæge og en afdelingslæge. Afdelingen har ansvar for at uddanne 4. års kursister i neurokompetencerne. Med udvidelsen af scannerkapaciteten, er der derfor behov for en styrkelse af området. Ansvarsområder kan aftales i forhold til kompetencer og interesseområder.

Afdelingen har en forskningsenhed, der ud over en professor også har tilknyttet en forskningsingeniør, begge med hovedinteresse inden for MR. Hvis det ønskes, vil der være rig mulighed for at deltage i forskningsaktiviteter.

Vi søger en kollega, som har lyst til at arbejde på en afdeling i vækst og med mange muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er et team af dygtige og dedikerede radiologer, som sætter faglig kvalitet og gode patientforløb højt. Vi har fokus på at have et godt uddannelses- og arbejdsmiljø på trods af en travl hverdag. Der er et godt samarbejde på tværs af faggrupper og vi har gode relationer til vores kliniske samarbejdspartnere.

Alle speciallæger tilbydes hjemmeopkobling. Stillingen er som udgangspunkt vagtfri, men hvis det ønskes, kan deltagelse i vagtfunktionen aftales.

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

For at kunne ansættes i en overlægestilling, skal ansøger have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for specialet i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

Som led i SUH’s strategi inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til ledende overlæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk, 47 32 53 01 / 24 98 13 43.

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Når bygningerne i Køge står færdige i 2023, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Læs mere om Sjællands Universitetshospital på her.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Introduktionslæge til lungemedicinsk, gastroenterologisk og geriatrisk afsnit, Slagelse Sygehus

Region Sjælland

Slagelse
En stilling som introduktionslæge i intern medicin i 12 måneder er ledig til besættelse 01.06.18 i Slagelse med fast tilknytning til geriatrisk afsnit i seks måneder og herefter seks måneder ved lungemedicinsk gastroenterologisk afsnit. Stillingen e...
Indrykket:4. april 2018
Udløbsdato:24. april 2018

Introduktionsstilling i kirurgi til Mave-Tarmkirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Region Sjælland

Introduktionsstilling med stillingsnummer 3800S10-30-i-2 opslås hermed til besættelse 01.06.18 eller efter aftale. Vi tilbyder En ansættelse hvor vi garanterer, at du opnår målbeskrivelsens operative færdigheder som et absolut minimum. En individuel...
Indrykket:5. april 2018
Udløbsdato:21. april 2018

Specialeansvarlig overlæge til Neurologisk Afdeling, Neurofysiologisk Center, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland

Slagelse
En stilling som specialeansvarlig overlæge i klinisk neurofysiologi er ledig til besættelse snarest muligt. Ansøger skal være speciallæge i klinisk neurofysiologi eller neurologi med fagområdeuddannelse i neurofysiologi. Sjællands Universitetshospit...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:28. april 2018

Overlæge med interesse for ultralyd til Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Region Sjælland

Slagelse
Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften Patienten er alt implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny ...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:1. maj 2018

Introduktionsstilling til Psykiatrien Syd, Vordingborg

Region Sjælland

Slagelse
I Psykiatrien Syd, Vordingborg er der en 1-årig introduktionsstilling, stillingsnr. 3800250-50-I-03, som reservelæge ledig til besættelse 01.09.18, ellers snarest derefter. Der er etableret busordning fra København til Vordingborg med afgang fra DGI...
Indrykket:9. april 2018
Udløbsdato:18. maj 2018