Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge med interesse indenfor epilepsi til Neurologisk Afd. Sydvestjysk Sygehus

Ved neurologisk afd. Sydvestjysk sygehus i Esbjerg er der en nyoprettet overlægestilling  til besættelse pr. 01-04-2020 eller efter aftale.

Vi søger en engageret neurolog med interesse indenfor epilepsi. Det at håndtere epilepsi patienter kræver den rette indføling og empati, kvaliteter der vil blive efterspurgt i det daglige arbejde.

Om stillingen.
Epilepsiklinikken er en del af neurologisk ambulatorium, og varetager udredning, behandling og opfølgning på epilepsipatienter på hovedfunktionsniveau. Du får ansvaret for udvikling og drift af epilepsifunktionen. Stillingen indeholder således faglige og ledelsesmæssige udfordringer, med mulighed for personlig og faglig udvikling. De kliniske arbejdsopgaver består i varetagelse af  diagnostik og behandling af patienter med epilepsi, i tæt samarbejde med andre læger og øvrige personale. Der er et særligt tæt samarbejde med sygeplejersker i klinikken.

Overlægen deltager i optimering af patientforløb og kvalitetsudvikling inden for behandling, pleje og service, og forventes at bidrage til afdelingengs forskning.

Supervision og klinisk undervisning af yngre læger er en integreret del af arbejdet. Overlægen forventes at deltage i klinikkens administrative og organisatoriske opgaver. 

Det forventes ligeledes at Du bruger dine 10 uddannelsesdage pr.år til at deltage i relevante møder og kongresser.

Udover arbejdet i Epilepsiklinikken, vil Du forventes at deltage i det daglige arbejde på afdelingen. Der vil være perioder på 2 uger, hvor Du vil være ansvarlig for stuegangen, 17 senge, sammen med to yngre læger. Der vil være enkelte speciallæge ambulatorier, hvor Du skal se generelle neurologiske patienter og supervisere de yngre læger. Overlægen indgår i vagtfunktionen. Der vil være maks 1 nattevagt pr.md, 1-2 trombolyse tilkaldevagter samt ca. 1 telefonvagt/ beredskabsvagt.

Kvalifikationer:
Speciallæge i neurologi med  klinisk erfaring indenfor epilepsi. Gode samarbejds- og kommunikationsevner, engagement samt erfaring med organisatoriske og administrative opgaver er yderligere kvalificerende. 

Om afdelingen:
Vi er en velfungerende neurologisk afdeling med egen afdelingsledelse. Der er to sengeafsnit tilknyttet, 17 neurologiske/ apopleksi senge i Esbjerg og 28 neurorehabiliteringssenge i Grindsted. Derudover modtager vi de akutte patienter i en nyindrettet FAM, med 10 enestuer i vores afsnit. Vi er aktuelt 12 speciallæger og 10 yngre læger ansat. Derudover er der 2 neuropsykologer, en hovedpinepsykolog samt deltids neurofysiolog.

Vi har regionsfunktion inden for Hovedpine, Trombolyse, Neurorehabilitering, Sklerosebehandling samt neurogene smerter( CRPS).

Afdelingen har ca. 300 forløb i Grindsted pr.år, 1000 udskrivninger fra sengeafdelingen i Esbjerg og 2000 fra FAM.

Derudover er der en ambulant aktivitet på ca. 20.000 besøg.

Afdelingen er i en vedvarende udvikling, både mhp. forskning, kvalitet og uddannelse af vore yngre kollegaer.

Hvis Du kan se Dig selv i ovenstående, vil vi gerne byde dig ind til ansættelsessamtale i uge 9,  2020.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  

Du skal ligeledes overlægevurderes, såfremt Du ikke kommer fra en anden overlægestilling i regionen.

Hør mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Allan Thimsen Pedersen, tlf. 30355957, eller mail: allan.thimsen.pedersen@rsyd.dk

Ansøgning:
Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger. Se yderligere her. Se funktionsbeskrivelse for funktionsansvarlig overlæge, og funktionsbeskrivelse epilesi.

• Medicinsk ekspert 

• Kommunikator 

• Samarbejder 

• Leder/administrator 

• Sundhedsfremmer 

• Akademiker 

• Professionel 

Der er ansøgningsfrist d. 23-2-2020. Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9

Om Sydvestjysk Sygehus:
Sydvestjysk Sygehus er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sydvestjysk Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 285.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tænkes struktureret anderledes, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Sydvestjysk Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.  

Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren.Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice eller se mere om Esbjerg her.

?

?


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.