Overlæge med neurointerventionsfunktion, Røntgen og Skanning

En stilling som overlæge ved Røntgen og Skanning, Neuroradiologisk Afsnit, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. juni 2018 eller efter aftale.
 
Vi tilbyder et job med mange spændende udfordringer, hvor du som en del af afdelingens overlæge- og ledergruppe vil indgå i afdelingens kliniske arbejde, undervisning, forskning og udvikling. Stillingen indeholder deltagelse i afdelingens neurointerventionsteam. Der er god mulighed for udviklingsprojekter i samarbejde med forskningsafsnittet.
 
Røntgen og Skanning, Neuroradiologisk Afsnit er en universitetsafdeling med en række regions- og højt specialiserede funktioner indenfor neuroradiologi. Afsnittet varetager klassisk neuroradiologi, angiografi, myelografi, neuroradiologisk CT samt neuroradiologisk MR, herunder akut strokediagnostik og behandling i samarbejde med Neurologisk Afdeling. Afsnittet udfører neurointervention i tæt samarbejde primært med Neurokirurgisk og Neurologisk Afdeling. Der udføres årligt i afsnittet 35.000 procedurer (undersøgelser og/eller behandling). Afsnittet betjener især neurospecialerne på AUH og samarbejder derudover med afdelinger på hospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
 
Lægestaben i den kliniske del af afsnittet omfatter en ledende overlæge for Røntgen og Skanning samt 8 overlæger, hvoraf 1 er afsnitsleder, 1 er forskningsprofessor, 3 afdelingslæger og 4 kursusreservelæger i hoveduddannelse. Øvrigt personale i den kliniske del af afsnittet udgør i alt 50 ansatte.
 
Foruden Neuroradiologisk Afsnit er der et stort neuroforskningsafsnit med 40 medarbejdere. Forskningsafsnittet ledes af forskningsprofessoren og indgår i Center for Funktionel Integreret Neuroforskning (CFIN). I tæt tilknytning til neurospecialerne og Neuroradiologisk Afsnit ligger Dansk Neuroforskningscenter (DNC), der med 160 forskere skaber et unikt forskningsmiljø og dermed en sammenhæng mellem Aarhus Universitetet, den kliniske forskning og den kliniske patientbehandling.
 
Stillingen ønskes besat af en speciallæge i diagnostisk radiologi med minimum 2 års erfaring i fagområdet neuroradiologi.
 
Overlægen indgår delvist i en neuroradiologisk bagvagt, der bemandes, når forvagten ikke har fuld kompetence i neuroradiologi. Vagthyppigheden afhænger af forvagtslagets kompetencer. Herudover planlægges der opstart af en fast neurointerventionsvagt i 2018. Denne ønskes optimalt som 4-skiftet, men vil i opstarten være 3-skiftet.

Funktions- og opgavebeskrivelsen kan hentes her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema til faglig bedømmelse kan hentes her. Skemaet bedes vedhæftet ansøgningen som wordfil.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt en tilfredsstillende børneattest. Det er et krav, at du har haft minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge
 
Nærmere oplysning om stillingen fås hos ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen på 2475 1179.
 
Ansøgning fremsendes elektronisk via nedenstående link. Ansøgningsfrist er d. 1. maj 2018.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Overlæge til Sengeafsnit P3 eller P4, AUH Risskov

Afd. P Afdeling for psykoser AUH Risskov

Aarhus
En stilling som overlæge ved Sengeafsnit P3 eller P4, Afd. P, AUH Risskov er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter aftale. I november 2018 flytter Aarhus Universitetshospital, Risskov til AUH, Psykiatrien i Skejby. I den forbindelse f...
Indrykket:4. april 2018
Udløbsdato:8. maj 2018

Overlæge til Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital

Dagkirurgi

Aarhus
I Bedøvelse og Operation er en overlægestilling ledig til besættelse pr. 1. juni 2018.Stillingen er vagtfri og består af dagtjeneste i tidsrummet 7.30-17.00.Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital består for øjeblikket af tre afsnit fordelt på t...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:30. april 2018

Overlæge/evt. afdelingslæge, Funktionelle Lidelser, AUH

Funktionelle Lidelser

Aarhus
Afdelingslæge overlæge med speciale i psykiatri, eller andet relevant speciale, søges til ledig stilling hos Funktionelle Lidelser, Aarhus UniversitetshospitalVi søger en overlæge eller evt. afdelingslæge til en ledig stilling 30 timer uge. Stilling...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:20. april 2018

Overlæge til Psykiatrisk Modtagelse med overgang til Ambulant Psykoseenhed, når AUH Risskov flytter til Skejby

AUH Afd P - Tværgående kliniske

Aarhus
En stilling som overlæge ved Psykiatrisk Modtagelse, Afd. P, AUH Risskov er ledig til besættelse pr. 1. august 2018 eller efter aftale. Når Afd. P ultimo november flytter til Skejby overgår stillingen til Ambulant Psykoseenhed. Om Ambulant Psykoseen...
Indrykket:17. april 2018
Udløbsdato:15. maj 2018

Overlæge ved Ambulatorium for Mani og Depression, AUH Risskov

AUH Afd Q - Ambulatorie for Mani og Depression

Aarhus
Overlæge ved Ambulatorium for Mani og Depression (AMD), Bipolar Team 2, Afd. Q, AUH RisskovStillingen er en fuldtidsstilling og er ledig til besættelse d. 01.06.18. eller snarest muligt.Afd. Q Afdeling for Depression og Angst er en del af AUH Rissko...
Indrykket:18. april 2018
Udløbsdato:18. maj 2018