Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge, Nuklearmedicinsk sektion Funktions- og Billeddiagnostisk Enhed (FBE), Hvidovre Hospital

Vi søger en forskningsaktiv speciallæge i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin med et bredt klinisk kendskab til samtlige fagets undersøgelsesmetoder. Overlægen får et særligt ansvarsområde inden for ”functional imaging” med MR-teknikker, herunder klinisk og forskningsmæssigt fokus på integreret organfunktion og organregulation.

Stillingen er til besættelse 1. november 2020, eller snarrest derefter.

Forventninger:

Den nye overlæge indgår i staben af læger på FBE´s sektion for Klinisk fysiologi og nuklearmedicin og medvirker i afviklingen af den samlede opgaveportefølje – dvs. sammen med afdelingens øvrige speciallæger afvikler undersøgelser, varetager supervision af yngre læger, afholder interne og eksterne konferencer samt deltager i afdelingens kvalitetssikringsarbejde.

Derudover forventes et særligt udviklingsmæssigt fokus på funktionel billeddannelse med MR-teknikker, såvel egentlig metodeudvikling som arbejde med klinisk implementering. Især klinisk/ forskningsmæssig erfaring inden for det neurologiske-, gastroenterologiske- eller det kardiovaskulære område er ønskelig.

Du forventes at kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø og et godt miljø til praksislæring for de yngre læger samt at kunne varetage opgaver inden for IT og ledelse.

Vi forventer desuden personlige egenskaber, som omfatter samarbejdsevne, beslutningsdygtighed, flid og loyalitet omkring ledelsesmæssige beslutninger..

Afdelingen varetager præ- og postgraduate uddannelsesforpligtelser for læger og andre personalegrupper. Det forventes at du deltager i afdelingens undervisningsaktiviteter. Uddannelseserfaring vil blive vægtet højt.

Hvad er FBE, og hvad kan vi tilbyde:

FBE er en stor og robust organisation i hastig vækst, som omfatter såvel det radiologiske-, som det klinisk fysiologisk/ nuklearmedicinske speciale + en stor MR-forskningssektion. Vi behersker stort set hele repertoiret inden for begge specialer med billeddannende us., invasive us., samt klassiske fysiologiske us. Vi lægger vægt på at være fremme i skoene med innovative løsninger såvel organisatorisk, klinisk, undervisningsmæssigt som forskningsmæssigt. Vi supporterer aktivt relevant efteruddannelse samt kursus og kongresdeltagelse.

Vi har til huse i nye lokaler med ny apparaturpark omfattende samtlige billeddannende modaliteter. Vi har et budget på ca. 200 mio. kr., har ca. 350 ansatte – heraf ca. 70 fuldtidsforskere. Vi gennemfører mere end 200.000 billeddannende patientundersøgelser og publicerer mere end 100 videnskabelige undersøgelser årligt.

Apparaturbeholdningen omfatter bl.a.:

  • 7 MR-skannere, inkl. dyreeksperimentel 7 tesla og human 7 tesla MR-skanner.
  • 6 CT-skannere
  • 11 rtg.udstyr
  • 12 UL-apparater
  • PET-CT
  • 2 SPECT-CT
  • 2 SPECT
  • 2 gammakameraer
  • 2 Gennemlysningsudstyr
  • Lungefunktionsudstyr
  • DEXA
  • Arbejdstestudstyr
  • Vippetestudstyr
Vi lægger vægt på og er respekterede for, at vores kerneydelse omfatter kliniske undersøgelser, forskning og undervisning.


Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 21.09.2020

Nærmere oplysning om stillingen: Claus Leth Petersen, Enhedschef, ledende overlæge, telefon: 38622584.










Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.