Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge, som kan lide at bruge sine kernekompetencer i psykiatri

Vil du prøve kræfter med ledelse af behandlingsforløbene på en velfungerende åben afdeling?

Vi har en spændende overlægestilling ledig på åbent døgnafsnit 14 på Psykiatrisk Center Ballerup.

Afsnittet har 20 senge og er et velfungerende afsnit, med erfarent personale der arbejder aktivt med recovery, gode overgange, kognitive teknikker og medarbejderdrevet innovation.

Vi har brug for en bredt uddannet speciallæge i psykiatri med interesse for udvikling og sans for anerkendende ledelse. Du kommer til at lede sammen med en dygtig afdelingssygeplejerske, der, på linje med personalet, holder meget af deres afsnit.

Alle speciallæger indgår enten i bagvagt eller i SIF (Speciallæge I Front hvor man et par gange om måneden har forskudt tjeneste og superviserer i Akutmodtagelsen). Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for centrets læger.

Der vil være mulighed for at forske, tage lederuddannelse eller kognitiv uddannelse under ansættelsen. Vi vil gøre vores bedste for at du har muligheder for et job med udvikling og plads til dine særlige interesser.

Du bliver en del af ledergruppen på Psykiatrisk Center Ballerup; et center med ca. 650 ansatte. Vi har:

  • Akutmodtagelse, døgn- og ambulant behandling
  • En række psykiatriske ambulatorier, OP- og OPUS-teams
  • Specialfunktioner indenfor spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri
  • Forskning og undervisning, bla er vi et aktivt universitetshospital
Nogle af de vigtigste strategiske indsatsområder for centret fremover er forbedringsarbejdet, rationel farmakoterapi og nedbringelsen af tvang.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og ønskes besat snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Louise Behrend Rasmussen, telefon 38 64 51 71 eller 24 94 82 87, mail: louise.behrend.rasmussen@regionh.dk

Ansøgningsfristen er den 11. april 2021.
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Om Psykiatrisk Center Ballerup

Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser. Læs mere om centret: http://www.psykiatri-regionh.dk/pc-ballerup-job

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.