Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge til Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital

I Bedøvelse og Operation er en overlægestilling ledig til besættelse pr. 1. juni 2018.

Stillingen er vagtfri og består af dagtjeneste i tidsrummet 7.30-17.00.

Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital består for øjeblikket af tre afsnit fordelt på tre matrikler hhv. Tage-Hansens Gade (THG), Nørrebrogade (NBG) samt Skejby (PJJB). Dagkirurgien servicerer 10 kirurgiske specialer. Patientklientellet omfatter, voksne ASA 1-3(4). Dagkirurgien har i alt 90 sygeplejersker, 8 overlæger og 8 sekretærer. Samlet opereres ca. 10.000 patienter årligt.

Dagkirurgien på Aarhus Universitetshospital er under forandring. Funktionen samles under fælles tag på Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby ultimo april 2018, og der vil i den forbindelse ske udvidelse af kapaciteten samt organisatoriske ændringer med nye specialesammensætninger.
Dagkirurgien vil frem til 2019 fortsat have et afsnit på Nørrebrogade, som servicerer de kirurgiske afdelinger, der først flytter ud i 2019 (Neurokirurgi, Øre-Næse Hals og Plastik Kirurgi).

Man må påregne at skulle arbejde på begge matrikler (NBG og PJJB)

Bedøvelse og Operation er en ny afdeling på Aarhus Universitetshospital. Det er en samling af operation, bedøvelse, forberedelse og opvågning til én stor afdeling. Afdelingen omfatter ca. 1000 medarbejdere og ledes af en gruppe på 3 ledende overlæger og 3 oversygeplejersker.

Vi kan tilbyde et godt samarbejdsklima, med vægt på høj faglig standard og fokus på fortsat udvikling af patientforløbene, både hvad angår anæstesi, smertebehandling og kirurgisk metode.

Vi søger en kollega som

  • har mod på de faglige udfordringer i Dagkirurgien
  • kan lide at arbejde med patientforløb og patientflow
  • kan se muligheder og udfordringer i etableringen af den nye fælles Dagkirurgi i Skejby
  • vil bidrage aktivt til fusionsprocessen
Kort sagt - en kollega som vil være med til at forme det nye Dagkirurgi.

Vi efterspørger følgende kompetencer
  • speciallæge i anæstesi
  • fagligt kompetent, gerne med kendskab til det dagkirurgiske speciale
  • gerne erfaring med perifere nerveblokader
  • udviklingsorienteret: bidrager med ideer og initiativer til fortsat udvikling af det dagkirurgiske speciale
  • samarbejdsorienteret: bidrager til gode samarbejdsrelationer med plejepersonale, sekretærer, anæstesilæger og kirurger
  • fleksibel mht. arbejdstid, både daglig arbejdstid og fordeling af dage i løbet af året og ferie
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Lene Raun Nielsen på 2496 5032, mail: lenrauni@rm.dk. Skema til lægefaglig bedømmelse kan hentes her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation samt en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist d. 30. april 2018. Ansøgning vedhæftet skema til lægefaglig bedømmelse sendes via nedenstående link og stiles til ledende overlæge Lene Raun Nielsen.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her