Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge til Neurologisk Afdeling N, Odense Universitetshospital (OUH) med funktion i vores nye demensklinik

Vi søger en overlæge til Neurologisk Afdeling N, Odense Universitetshospital (OUH) med funktion i vores nye demensklinik i Svendborg pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale.

 

Vores demensklinik

Demensklinikken i Svendborg er en velintegreret del af Neurologisk Afdeling N. Demensklinikken varetager udredning, diagnostik og behandling af patienter fra Fyn og omkringliggende øer på hoved- og regionsfunktionsniveau samt af patienter fra hele Region Syddanmark på højt specialiseret niveau inden for demenssygdomme.

Demensklinikken flyttede til Svendborg den 1. april 2020 i nyindrettede og demensvenlige lokaler. Vores demensteam består af personale med stor erfaring inden for henholdsvis neurologi, psykiatri og geriatri. Teamet udgøres af syv speciallæger i neurologi, psykiatri og geriatri, fem sygeplejersker, tre psykologer og tre lægesekretærer. Vi arbejder på tværs af specialer og faggrupper i et godt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, udvikling, forskning, uddannelse og arbejdsglæde er nøgleord. Vi har et meget tæt samarbejde med vores Klinik for Bevægeforstyrrelser i Odense. På den måde styrker og integrerer vi vores indsats inden for de neurodegenerative sygdomme.

 

Vores afdeling

Neurologisk Afdeling N dækker samtlige subspecialer inden for det neurologiske område.

Neurologisk Afdeling har fem professorer, 21 overlæger og 10 afdelingslæger. Dertil over 25 læger i uddannelsesstillinger. I alt har Neurologisk Afdeling ca. 340 medarbejdere.

Afdelingen har to sengeafsnit i Odense, et cerebrovaskulært afsnit med 18 senge og et alment neurologisk afsnit med 15 senge. I Svendborg har afdelingen et neurorehabiliteringsafsnit med 38 senge samt to semineurointensive senge. Vores ambulatorier består af velorganiserede tværfaglige teams.

Klinisk Neurofysiologisk Afsnit er en integreret del af Neurologisk Afdeling og varetager EEG, ENG, EMG, PSG og MSLT, evokerede potentialer, intraoperativ monitorering ved hjerne- og rygkirurgi (IOM) samt testning af det autonome nervesystem.

Neurologisk Forskningsenhed er en del af Klinisk Institut ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet (SDU). Forskningen varetages af fem professorer samt lektorer med tilknyttede Ph.d.-studerende ved enheden.

Neurologisk Afdeling indgår i tæt samarbejde med Neurobiologisk Forskning, Institut for Molekylær Medicin (IMM), SDU.

 

Dine arbejdsopgaver

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i neurologi som har et solidt og indgående kendskab til demenssygdomme. Arbejdsopgaverne omfatter primært den ambulante funktion i demensklinikken. Vagtarbejde og søndagsstuegang indgår i stillingen afhængigt af kvalifikationer.

Neurologisk Afdeling varetager den postgraduate videreuddannelse af læger samt uddannelse af lægestuderende. Der lægges derfor stor vægt på interesse i og erfaring med supervision og konstruktiv feedback. Du vil skulle deltage aktivt i forsknings- og innovationsopgaver i vores afdeling.

 

Vores forventninger og dine kvalifikationer

  • Du er speciallæge i neurologi med dokumenteret erfaring inden for demenssygdomme
  • Du har et højt fagligt niveau og indgående kendskab til afsnittets kliniske opgaver
  • Du har stærke kommunikative og pædagogiske evner
  • Du vægter samarbejde med afdelingens medarbejdere og mange samarbejdspartnere højt
  • Du deltager aktivt i forskning og innovation
  • Du vægter uddannelse og kompetenceudvikling højt
  • Du bidrager proaktivt til et godt arbejds- og uddannelsesmiljø og sikrer god trivsel i afsnittet
  • Du sikrer en vedvarende kvalitetsudvikling af afdelingens ydelser
  • Du har en forståelse af Neurologisk Afdelings kerneopgave i tråd med Odense Universitetshospitals ambition om at være patientens universitetshospital og formår at tydeliggøre dette i hverdagen

 

Nyt OUH

I 2023 står Danmarks største nybyggede universitetshospital færdigt. Nyt OUH bygges i forlængelse af Syddansk Universitet og vil udgøre et kraftfuldt center for behandling, forskning og uddannelse i absolut topklasse. Du vil få rig mulighed for at være med til at udvikle de nye neurologiske patientforløb. Vi er i fuld gang med at sætte det nye hold som skal føre vores afdeling ind i en ny tid med Nyt OUH.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen vil finde sted i henhold til Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningen disponeres i forhold til de syv lægeroller. Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation, speciallægeanerkendelse og eventuel efteruddannelse.

 

 

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Michael Oettinger, telefon 65 41 24 75, mobil 21 64 67 56, mail: michael.oettinger@rsyd.dk .

 

Ansøgningsfrist

Mandag den 21. september 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.