Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, Aarhus Universitetshospital

En stilling som overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, MEA, Aarhus Universitetshospital, med funktionsledelse i Center for Sjældne Sygdomme, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2018 eller snarest muligt derefter.
  
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, MEA, er placeret på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade (NBG) samt Tage-Hansens Gade (THG). På THG er der 21 døgnsenge (MEA 2) samt et stort ambulatorium med ca. 24.000 konsultationer årligt.

Den ambulante aktivitet omfatter overvejende diabetes, stofskiftelidelser, calciummetaboliske lidelser, adipositas, PCO og osteoporose, men MEA har også et ambulatoriespor for uselekterede medicinske patienter, hvor vi også har udredning af alvorlig sygdom, der kunne være kræft, og metastase uden kendt primær tumor.

På NBG er der 28 døgnsenge samt et stort endokrinologisk ambulatorium med ca. 20.000 konsultationer årligt. Den ambulante aktivitet omfatter overvejende diabetes, stofskiftelidelser, hypofyse-, binyre- og gonadelidelser samt svær diabetisk neuropati.

Til maj 2018 flytter alle afsnit ud under fælles tag i Skejby.
 
Ansøgeren skal være speciallæge i endokrinologi. Ansøgeren skal endvidere dokumentere forskningserfaring og have akademisk grad samt vise interesse for fortsat forskningsindsats.
 
Overlægen skal klinisk indgå i det team, der behandler hypofyse-, binyre- og gonadelidelser, og vil få ansvaret for at opbygge transition af patienter med sjældne endokrinologiske lidelser fra Børn og Unge til MEA.
 
Ansøgeren til stillingen vil få 50% funktion i Center for Sjældne Sygdomme (CSS), AUH, med henblik på at etablere og udbygge samarbejdet mellem flere specialer, der behandler voksne patienter med sjældne lidelser. Dette vil ske i tæt samarbejde med bl.a. Børn og Unge og Klinisk Genetisk Afdeling. Ændres der på funktionen i CSS, er ansøger sikret en fuldtidsstilling i MEA.

Der er vagtforpligtelse tilknyttet stillingen.

 
Overlægen skal kunne dokumentere
 

  • ekspertviden indenfor patienter med hypofyse-, binyre- og gonadelidelser
  • forudsætninger for at kunne indgå i tværfaglige behandlerteams for patienter med sjældne endokrinologiske sygdomme
  • erfaring med behandling af intern medicinske patienter
  • interesse for at indgå i lederteams

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, akademiker og professionel.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema kan hentes her.

Det er et krav, at du har minimum 5 års ansættelse som speciallæge, jf. retningslinjer fra Region Midtjylland, for at kunne komme i betragtning til ansættelse som overlæge.

Yderligere oplysninger om stillingen kan se her eller indhentes hos ledende overlæge Else Vestbo på 7846 2022 eller på 3030 7471.

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen. 

Ansøgningsfrist: 13. februar 2018.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her