Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlæge ved Radiologisk afdeling OUH

Vi søger en overlæge til fastansættelse i vores Neuroradiologiske sektion med ansættelsesstart pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale.

Radiologisk afdeling er inddelt i følgende subspecialer: neuroradiologi, muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi, onkoradiologi, angio/thorax radiologi, abdominalradiologi inkl. ultralyd samt mammaradiologi. 

Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 350.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vores fokus er fortsat optimering af patientbehandlingen og ”Patienten først”.

Dine opgaver bliver

  • At deltage i afdelingens diagnostiske procedurer
  • At deltage i nyetableret neurovagtfunktion i Region Syddanmark
  • At bidrage til udvikling af de neuroradiologiske tilbud i samarbejde med klinikerne
  • At deltage i undervisning af yngre læger og studerende
  • At bidrage til et godt tværfagligt samarbejde

Vi forventer, at du

  • Er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de syv kompetencekraf for speciallæger
  • Har solid erfaring og kompetencer inden for neuroradiologi
  • Er åben for nye tiltag og gerne være interesseret i forskningsaktivitet
  • Har dokumenteret viden og interesse inden for specialområdet
  • Har gode samarbejdsevner og stærke sociale kompetencer

Vi tilbyder

  • Et job på et universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt
  • Uddannelse og oplæring i de specialiserede funktioner
  • En afdeling med en uformel omgangstone
  • En afdeling med fokus på arbejdsmiljøet og hvor optimeringsarbejde er en fast del af vores hverdag
  • Mulighed for en vis fleksibilitet i arbejdslivet, bl.a. med hjemmearbejdsdage
  • En afdeling, der vægter sociale arrangementer, såsom sommerfest og julefrokost samt deltagelse i motionsarrangementer, f.eks. Eventyrløb og DHL-stafet samt fodboldturneringer

Vil du høre med om jobbet

er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Ib Erik Jensen, telefon 2024 2701 eller på mail til ib.erik.jensen@rsyd.dk 

Ansøgningsfrist er den 21. september 2020

Vi glæder os til at høre fra dig


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.