Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Overlægestilling på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital

Overlægestilling på Afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital



En stilling som overlæge på afdeling for Børn og Unge, Herlev Hospital, er ledig til besættelse 1. marts 2021. Med stillingen følger særligt ansvarsområde inden for fagområdet pædiatrisk allergologi, astma og pulmonologi.



Overlægen skal i samarbejde med specialeansvarlig overlæge varetage udredning og behandling af patienter inden for fagområdet allergologi, astma og pulmonologi i ambulant regi og i afdelingens akutte afsnit.

Overlægen forventes at bidrage til forskningen ved at initiere projekter samt deltage i og stimulere afdelingens forskningsprojekter, og sammen med astma- og allergiteamet stimulere og supervisere yngre medarbejderes forskningsaktivitet.



Overlægen forventes at indgå i afdelingens almen pædiatriske funktioner med stuegang på alle afsnit samt tjeneste i Børnemodtagelsen med særligt fokus på akutte lungesyge børn og børn med mulige allergiske reaktioner.



Overlægen forventes at bidrage til afdelingens drift ved at deltage i afdelingens mere overordnede administrative funktioner efter behov.



Overlægen indgår sammen med de øvrige overlæger i forlænget dagarbejde i afdelingens akutte funktioner.



Om Afdelingen

Afdeling for Børn og Unge i Herlev er en stor almen børneafdeling med et optageområde på ca. 500.000 indbyggere i Region Hovedstaden, hovedsagelig område Midt.

Afdelingen har højt specialiseret funktion i pædiatrisk allergologi, pædiatrisk diabetes mellitus, Socialpædiatri og Tourettes syndrom. Der er etableret samarbejde med Klinik for allergi på Gentofte Hospital om den højtspecialiserede funktion for større børn og unge.

Lægefaglige fokusområder er derudover akutpædiatri, endokrinologi, neuropædiatri, neonatologi, infektionssygdomme, nefro-urologi og gastroenterologi.

Afdelingen har en stor lægelig videreuddannelsesopgave i form af 25-30 uddannelsessøgende læger under speciallægeuddannelse i pædiatri og almen medicin. Derudover uddannes medicinstuderende, sygeplejestuderende, paramedicinere, ambulanceførere og jordemoderstuderende. Der er desuden ekspertuddannelsesforløb indenfor fagområderne pædiatrisk allergologi, neuropædiatri, pædiatrisk endokrinologi, socialpædiatri, akut pædiatri, og neonatologi. Der vil derfor blive lagt vægt på, at ansøger har interesse for uddannelse og deltager i uddannelsen af afdelingens personale.

Der er fokus på medicinsk kommunikation og etablering af et godt læringsmiljø i tværfagligt regi og der er særlig interesse og aktivitet i tværfaglig medicinsk simulationstræning, som afholdes løbende indenfor neonatologi, akut pædiatri/genoplivning, anafylaksi og andre relevante områder. Kommunikation med unge og de unges udfordringer ved kronisk sygdom har i de senere år været et særligt indsatsområde i afdelingen.

Afdelingen har stor forskningsaktivitet hovedsagelig inden for diabetes, neuropædiatri, astma/allergologi, endokrinologi og neonatologi, og der er til afdelingen knyttet to pædiatriske professorater samt seks kliniske lektorer.
Forskningsenheden Dansk Børneastma Center er en del af afdelingen med gode muligheder for fælles forskningsaktiviteter

Afdelingen gør stor brug af IT og sammen med hele hospitalet dokumenteres alt patientrelateret arbejde i Sundhedsplatformen. I sommeren 2021 planlægges flytning af afdelingen til nye fysiske rammer i Nyt Hospital Herlev i Kvinde-Barn Centret opført på den eksisterende matrikel. Afdelingen vil desuden være del af det nye Steno Diabetes Center Copenhagen, som opføres på Herlev matriklen.

De kommende år vil afdelingen fortsat fokusere meget på forbedret anvendelse af Sundhedsplatformen samt forberedelse og gennemførelse af indflytning i de nye fysiske rammer.

Kvalifikationer

Ansøgeren skal være speciallæge i pædiatri og gerne med særlig viden og erfaring inden for astma og allergologi f.eks. i form af gennemført fagområdeuddannelse indenfor pædiatrisk astma og allergologi. Dokumenteret forskningsaktivitet inden for feltet vil være en fordel. Ansøgeren skal have lyst og evner til tværfagligt samarbejde og til at fungere som inspirator og igangsætter.

Ansøgeren bør i ansøgningen forholde sig til de 7 lægeroller: medicinsk ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse og administration, sundhedsfremme, akademiker og professionel





Yderligere oplysninger kan rekvireres hos ledende overlæge Eva Mosfeldt Jeppesen, tlf. 38689972, overlæge Kirsten Skamstrup Hansen 38689982

Ansøgning bedes indsendt vedlagt CV og kopi af relevante videnskabelige arbejder.



Ansøgningsfrist 20/10-2020

Samtaler forventes afholdt 13/11-2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.