Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Oversygeplejerske søges til Ortopædkirurgi på Kolding Sygehus - Patienternes Akutsygehus

Er du en handlekraftig og samarbejdsorienteret sygeplejerske med ledererfaring, og har du lyst til at være med til at gøre en forskel for en bred og stor patientgruppe i et tæt samarbejde med kollegerne på sygehuset og de øvrige eksterne samarbejdspartnere?

Vi søger en dedikeret oversygeplejerske, der i et tæt og stærkt samarbejde med den ledende overlæge vil stå i spidsen for at drive og udvikle en yderst velfungerende afdeling for ortopædkirurgi.  

Som oversygeplejerske i ortopædkirurgi kan du mestre balancen mellem at implementere nye projekter og driftsmæssige udviklingstiltag samtidig med, at du bevarer roen og det strategiske sigte på den lange bane. Du har fokus på detaljen og er samtidig god til at eksekvere samt løbende følge op.

Du har som oversygeplejerske fokus på at lede nogle erfarne og selvkørende medarbejdere i en effektiv drift med høj faglig kvalitet. Du er med til at styrke et stærkt velfunderet tværfagligt samarbejde i afdelingen og prioriterer kvaliteten i at sætte patienten først ud fra et tværfagligt ståsted. Samtidig fungerer du som et helt centralt og vigtigt bindeled på tværs af afdelingerne. Ydermere kan du arbejde med større strategiske dagsordner som eksempelvis akutplan og det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.  

Sygehus Lillbælt har en flad ledelsesstruktur med et decentralt råderum, og hvor ledelsesnærhed og patientnær ledelse er en afgørende del af ledelsesgrundlaget. Som organisation sætter vi patienten først med udgangspunkt i værdierne respekt, ordentlighed, samarbejde og excellence. Du vil både som medarbejder og leder opleve, at rammer, vilkår og værdigrundlag giver særdeles gode betingelser for at sætte patienten først.

Vi øver os hver eneste dag i at blive bedre. Med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel kommer du som leder til at bidrage ind i en udtalt og velstruktureret forbedringskultur.

Faglige forventninger til dig

  • Du er uddannet sygeplejerske og har ledererfaring
  • Du kan lede og udvikle en effektiv og fleksibel drift 
  • Du er tillidsfuld og kan motivere og lede selvstændige og fagligt dygtige medarbejdere
  • Du har fokus på at fastholde og forbedre det tværfaglig samarbejde i afdelingen
  • Du arbejder for et godt samarbejde tværs af de øvrige afdelinger
  • Du er uhøjtidelig og trives i et uformelt arbejdsmiljø
  • Du arbejder langsigtet og strategisk i udviklingen af afdelingen i overensstemmelse med den overordnede udvikling af Sygehus Lillebælt

Om afdelingen
Afdeling for Ortopædkirurgi består af ca. 215 medarbejdere fordelt på sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, fysioterapeuter og læger.

Afdelingen ligger på Sygehus Lillebælts akutsygehus, Kolding Sygehus. Vi modtager alle akutte ortopædkirurgiske patienter fra hele Sygehus Lillebælts optageområde. Herudover har vi en stor elektiv aktivitet inden for skulder-, hånd- og fodkirurgi.

Afdelingen har en aktiv forskningsenhed, med mange igangværende projekter både kvalitetsfremmende projekter og regelrette forskningsprojekter.

Vi råder over et sengeafsnit med 45 senge. Der udføres ca. 8000 operationer årligt ambulant og under indlæggelse og der er ca. 40.000 ambulante besøg. Skadestuen drives af Akutafdelingen, men den lægelige bemanding kommer fra Ortopædkirurgi. Her er ca. 35.000 besøg årligt.

Afdelingen for ortopædkirurgi arbejder aktivt med læring og samarbejde, som i høj grad understøtter de gode patientforløb. Derudover prioriteres uddannelse, udvikling og forskning højt, og afdelingen er og skal være et godt lære- og værested.

Læs mere om Ortopædkirurgi her  

Sygehus Lillebælt
Sygehus Lillebælt er en sygehusenhed med tre matrikler: akutsygehuset i Kolding, kræft- og specialistsygehus i Vejle og Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Ortopædkirurgien er fordelt mellem matriklerne således at Ortopædkirurgisk afdeling i Vejle primært varetager den elektive ortopædkirurgi og Rygcenteret varetager rygkirurgien. I Kolding er der både akutte og elektive patienter.

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være ”Patienternes Sygehus”. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.


Løn- og ansættelsesforhold
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem de relevante, forhandlingsberettigede organisationer.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er d. 26 februar 2021

Der afholdes ansættelsessamtaler d. 12 marts 2021.

Tiltrædelse: 1. maj 2021 eller efter aftale.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte Sygeplejefaglige direktør, Helle Adolfsen, tlf. 3034 4211, ledende overlæge Anders Jordy, tlf. 7636 2334 eller HR-chef Bente Høyer, tlf. 2383 5756.

Se også www.sygehuslillebaelt.dk


Ønsker du at flytte?
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.