Oversygeplejerske til Hjertemedicinsk Afdeling B


Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital, søger en fagligt ambitiøs og visionær oversygeplejerske 
 
Drømmer du om at udfordre dine lederevner i en specialafdeling præget af vækst og ordentlighed – en afdeling, der har patienten i fokus, og som lever op til OUHs ambition om ”Patienten først”?  
Så er du måske den nye oversygeplejerske i Hjertemedicinsk Afdeling B. 
 
Vores dygtige oversygeplejerske gennem 17 år har valgt at stoppe. Vi søger derfor hendes afløser pr. 1. august 2018.  
 
Hjertemedicinsk afdeling B er en afdeling i markant vækst – både på det kliniske og det forskningsmæssige område. Vi søger en oversygeplejerske, der vil være med til at videreføre denne positive udvikling i tæt samarbejde med den ledende overlæge.  
 
Hvem søger vi?  
  • Du er uddannet sygeplejerske. 
  • Du har betydelig klinisk erfaring – gerne fra arbejdet med patienten med hjertesygdom. 
  • Du har ledelseserfaring – gerne fra en tilsvarende stor, politisk ledet organisation. 
  • Du har videreuddannelse gerne på master eller kandidatniveau. 
  • Du arbejder målrettet inden for patient- og pårørendeinddragelse. 
  • Du understøtter medarbejderpotentialet i et tværfagligt perspektiv. 
  • Du har høje forventninger til såvel dig selv som til dine samarbejdspartnere.  
  • Du har en strategisk og visionær tilgang til arbejdet som oversygeplejerske – med et veludviklet blik for nye udviklingsmuligheder. 
  • Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt. 
  • Du forstår at forvalte både personalemæssige og økonomiske ressourcer, så afdelingens budgetter bliver overholdt.  
 
Hvad får du i stillingen? 
  • Sammen med den ledende overlæge får du det overordnede ledelsesansvar på Hjertemedicinsk afdeling B. 
  • Du vil indgå i et tæt samarbejde med afdelingernes ledergruppe, driftsledelserne, forskningslederen, afdelingens centrale nøglepersoner (eksempelvis sygeplejeforsker, TR, AMiR og LMU), direktionen og de øvrige afdelingsledelser på hospitalet. 
  • Sammen med forskningsledelsen og den ledende overlæge skal du videreudvikle afdelingens samlede forskningsindsats – herunder bevare og udbygge vores status som et ”hot spot” for sygeplejeforskning.  
  • Du får ansvar for at rammesætte afdeling B’s særlige kultur og arbejdsmiljø, så vi fortsat vil være en attraktiv afdeling i forhold til at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.  
  • Du får mulighed for at udvikle nye tiltag, der udfolder vores ambition om at inddrage patienter og pårørende.  
  • Sammen med den ledende overlæge får du ansvar for at tilpasse afdelingen til den kommende aktivitet inden for specialet og til rammerne i forhold til Nyt OUH  
Du kan læse mere om stillingen her: Organisations-, opgave- og kvalifikationsbeskrivelse    
 
Hvem er vi? 
Vi er en stor afdeling, hvor vi sammen plejer, udreder og behandler patienter med (eller mistænkt for at have) hjertesygdom – såvel de almindelige, de sjældne, de kroniske, de højt specialiserede og de livstruende. Vi er et meget dedikeret personale, der altid sætter patienten med hjertesygdom først. 
 
Vi har patientforløb, der strækker sig fra få timer til livslange forløb. Vi har patientforløb, hvor patientens liv er truet og samtidig patientforløb, hvor hjertesygdom afkræftes. Vi sætter en ære i at favne disse både komplekse, varierende og fagligt udfordrende sygeplejeopgaver og dagligt sættes alle facetter af sygeplejefaget i spil.  
 
Vi arbejder hele tiden på at udvikle sygeplejen, højne patientsikkerheden og inddrage vores patienter i behandlingen. Vi er meget forskningsaktive med egen forskningsenhed, vi har ansat en sygeplejeforsker med tilknytning til klinikken, har en adjungeret professor i klinisk sygepleje tilknyttet afdelingen og vi har flere ph.d.-forløb indenfor klinisk sygepleje i gang. Vi har ambitioner om at nå højere mål indenfor sygeplejeforskning 
 
Vi hylder en åben og lyttende lederstil – både i forhold til patienter, pårørende og medarbejdere. Vi opmuntrer alle medarbejdere til at komme med forslag til, hvordan vi kan optimere arbejdsgange, styrke samarbejdet eller forbedre den enkeltes trivsel og udviklingsmuligheder. Samarbejdet foregår i et miljø præget af tillid, respekt, ordentlighed og en god omgangstone.  
 
Lidt om OUH 
OUH er et af landets største hospitaler og et af de tre store universitetshospitaler.  
 
Vi er en del af det Syddanske Sundhedsvæsen, og der er fokus på samarbejdet med regionens øvrige sygehuse og med Region Sjælland. 
 
Vi har i alt 8.500 ambitiøse medarbejdere, som hver dag stræber efter at sætte ”patienten først” og give dem den bedste pleje og behandling. 
 
Vi er et hospital med en forskningsindsats i stærk vækst, en økonomi i balance, et stort fokus på kvalitetsindsatsen og vækst i volumen på det højt specialiserede område.  
 
Vi har et budget på ca. 6,5 mia. kr., ca. 100.000 udskrevne patienter og over 1 mio. ambulante besøg pr. år. 
 
Vil du vide mere? 
Hvis stillingsopslaget har vakt din interesse, så kontakt os gerne. Du er velkommen til at kontakte direktør Judith Mølgaard, 2179 2596, judith.moelgaard@rsyd.dk, og/eller ledende overlæge, Tina Svenstrup Poulsen, 2466 6642, tina.poulsen@rsyd.dk.  
 
Vil du søge stillingen? 
Ansøgningsfrist er den 9. maj 2018. 
 
Vi forventer at afholde samtaler den 29. maj 2018 og evt. 2. samtale den 7. juni 2018. 
 
Ansøger skal være forberedt på evt. at gennemføre en personlighedstest. Og efter aftale med ansøgeren vil vi indhente referencer. 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Sygeplejerske søges til gynækologisk sengeafsnit, afd. D

Gynækologisk obstetrisk Afdeling D - Odense-Svendborg

Odense
Sygeplejerske søges til spændende udfordringer på gynækologisk afsnit - fast ansættelse i blandede vagter. Om gynækologisk afdeling: Vi er et sengeafsnit og ambulatorium med høj faglighed og mangfoldighed indenfor sygeplejen. Vi tager afsæt i patien...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:24. april 2018

To sygeplejersker søges til B1 - Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH

Hjertemedicinsk Afdeling B Odense

Odense
Hjertemedicinsk sengeafsnit B1 søger sygeplejersker til to faste stillinger med jobstart d. 1 7 eller efter aftale. Begge stillinger er på 34-37 timer i blandede vagter. B1 er et højt specialiseret afsnit med plads til 23 senge. Vi har et stort dagl...
Indrykket:6. april 2018
Udløbsdato:11. maj 2018

Administrativ medarbejder med sundhedsfaglig baggrund til 1 årigt barselsvikariat

Orifarm

For dig som er struktureret og detaljeorienteret Har du en sundhedsfaglig baggrund med en mellemlang videregående uddannelse eller er du f.eks. farmakonom eller lægesekretær? Besidder du gode skriftlige kundskaber, og har du lyst til at bidrage til ...
Indrykket:10. april 2018
Udløbsdato:29. april 2018

Børneafsnit H3 og Dagafsnittet på H.C. Andersen Børnehospital, OUH, søger sygeplejerske til fast stilling pr. 1. juni 2018

H.C. Andersen Børnehospital H, Odense

Odense
Arbejdstiden er 32 timer ugentligt i blandede vagter, overvejende dagvagter. H3 har børn unge indlagt i alderen 1 år til 17 år med bl.a. neurologiske, reumatologiske, gastroenterologiske, kardiologiske og psykosociale lidelser. H3 er et 5-døgnafsnit...
Indrykket:11. april 2018
Udløbsdato:25. april 2018

Spændende og udfordrende job som intensivsygeplejerske i det neurokirurgiske speciale

Neurokirurgisk Afdeling U Odense

Odense
Neurointensivt Afsnit NIA søger sygeplejersker pr. 1. juli 2018 eller efter aftale. NIA er et neurokirurgisk intensivt afsnit i Region Syddanmark, der modtager akut kritisk syge patienter med bl.a. hovedtraumer og hjerneblødninger. Sygeplejen spænde...
Indrykket:13. april 2018
Udløbsdato:18. maj 2018