PA og centersekretær på Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet 972597

Er du struktureret, analytisk, har styr på detaljen og kan lide at have mange forskellige opgaver i gang på samme tid, er du måske vores nye kollega. Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), Health, Aarhus Universitet opslår en stilling som PA og centersekretær. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2018 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 37 timer/uge.

Arbejdsopgaver
Der er tale om en stilling med mange forskellige funktioner, hvor de væsentligste er:

  • Personlig assistent for den postgraduate ledende lektor: Mødebooking, besvarelse af mails, udarbejdelse af dagsordener, mødeforberedelse, referater o.l.
  • Centersekretær: Receptionsfunktion, opdatering af hjemmeside, indkøb af kontorartikler, ad hoc hjælp til centerets medarbejdere og gæster
  • HR opgaver i forbindelse med opslag og besættelse af stillinger samt syge- og fraværsregistrering
  • Kursusadministration: Administration af kurser og arrangementer, herunder udarbejdelse af kursusopslag, deltagertilmelding, udarbejdelse af materiale, bestilling af lokaler og forplejning

På sigt vil der kunne blive tale om sagsbehandlingsopgaver, udarbejdelse af skriftlige oplæg, notater og sagsfremstillinger efter behørig oplæring.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og gerne erfaring med forskelligartede sekretæropgaver og lettere sagsbehandling, alternativt nyuddannet på bachelor- eller kandidatniveau
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Er praktisk anlagt, kan drive opgaverne fremad og overholde deadlines
  • Arbejder struktureret og kan både samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Er fleksibel og serviceminded.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lektor Bente Malling på telefon 30922311 / e-mail bente.malling@cesu.au.dk eller leder af den prægraduate del af CESU Liza Strandgaard på telefon 20334777 / e-mail lis@cesu.au.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes enten den 4. og 8. maj 2018.

Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU) er en forsknings-, udviklings- og rådgivningsenhed inden for præ- og postgraduat sundhedsvidenskabelig uddannelse for Health, Aarhus Universitet (AU) og Videreuddannelsesregion Nord. CESU er beliggende på Palle Juul-Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N. Se mere om centret her: http://cesu.au.dk/.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningen skal vedlægges CV og angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser). Anbefalinger/referencer kan uploades særskilt.

Ansøgninger, der indsendes på anden vis end via nedenstående online ansøgningsformular eller som modtages senere end ansøgningsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Vejledning for ansøgere samt vejledning i udfyldelse af ansøgningsformular kan ses her (http://health.au.dk/fileadmin/www.health.au.dk/Aktuelt/ledigestillinger/Vejledning_for_ansoegere_til_alle_stillinger_paa_Health.pdf).

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 30.04.2018

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her