Om jobbet
Vi søger medarbejdere med en pædagogisk og/eller social-og sundhedsmæssig uddannelse 31 - 32 timer pr. uge samt omsorgsmedhjælpere på 31 - 32 timer pr. uge.
Herudover søger vi medarbejdere til tidsbegrænsede stillinger på 10 timer pr. uge samt 1 - 2 timelønnede tilkaldevikarer til vores nattevagtsteam.
Sofievej er et længerevarende botilbud, med plads til 58 skønne voksne mennesker med fysiske og psykiske udfordringer. Borgerne har alle egen lejlighed og bor i 8 forskellige bo-enheder.
Borgerne har alle brug for varierende hjælp til at få deres hverdag til at fungere. Der kan forekomme forflytninger i arbejdet med den enkelte borger og hjælp til al personlig pleje
Borgerne anvender forskellige former for kommunikation. I øjeblikket arbejdes meget med Moment Diary, Bliss Tavle og Pictogrammer samt nonverbal kommunikation.
En stor del af borgerne på Sofievej kommer fra Grønland og derfor skal du være indstillet på, at ledsage på ferierejser til Grønland, ligesom ferierejser i Danmark også indgår som en del af jobbet.
Sofievej har åbent alle dage, hele året og døgnet rundt.
Der arbejdes tværfagligt og personalegrupperne består af socialpædagoger, omsorgs-medhjælpere, SSH og SSA.
På samme matrikel ligger vores Aktivitets- og Samværstilbud, som en del af borgerne benytter fra mandag til torsdag, mens andre borgere har beskæftigelsestilbud i nabokommunerne.
Vågen nattevagt
Vi søger tilkaldevikar til vores nattevagtsteam der kan træde til ved kort varsel. På Sofievej er der 2 nattevagter der samlet dækker alle 8 afdelinger pr. nat. Nattevagtens opgave at hjælpe borgerne med at få en rolig og tryg nat. Der er pleje-, bleskifts- og omsorgsopgaver, samt praktiske opgaver der løses i løbet af natten. Herudover runderinger i bo-enhederne.
Mødetiden som nattevagt er kl. 22.45 til 7.15.
Generelt om Sofievej
På Bostedet Sofievej har vi fokus på den enkelte borgers værdier og ønsker hvor:
- borgeren har ansvar, indflydelse og selvbestemmelse
- borgeren er aktivt deltagende i hverdagen
- borgeren har en meningsfyldt hverdag
Der er individuelle pædagogiske indsatser/delmål for borgeren, som der løbende arbejdes med.
Din profil
Vi forventer at du:
- Er god til at formulere dig på skrift, og gerne har erfaring med dokumentation
- Kan arbejde i elektronisk system f.eks. Nexus
- Gerne har en god praksiserfaring, som du kan omsætte i samspil med dine kolleger
- Er omstillingsparat og er klar til forandringer i en stor organisation
- Er parat til en hverdag med mange bolde i luften
- Er mødestabil, fleksibel og ansvarlig
- Arbejder med en anerkendende tilgang og kan sige "ja" til at møde borgeren ligeværdigt og med respekt
- Er afklaret omkring din egen etik og reflekterer over egen praksis
- Er god til at aflæse borgeren og håndtere tilspidsede situationer
- Er åben og nysgerrig overfor dine kollegaer og er god til at stille spørgsmål
- Har mod på at arbejde med mennesker med udfordringer
- Kan arbejde struktureret efter borgernes individuelle behov og planer
- Kørekort er en fordel
Derfor skal du vælge os
Hos os tilbydes du:
- Et miljø som arbejder med en anerkendende tilgang.
- En aktiv og imødekommende organisation, hvor vi vægter medinddragelse af både kollegaer, borgere og pårørende
- Engagerede kollegaer og aktive pårørende
- Åbenhed for nye ideer og tiltag og mulighed for at have indflydelse på udviklingen
- En hverdag som ikke altid er ens, men der er altid fokus på selv- og medbestemmelse
- opgaven som kontaktperson for en af vores borgere
- Plads til refleksion og kolleger der er engageret i at gøre deres bedste for borgerne
- Plads til forskellighed og respekt for forskellige kompetencer
- At vi stiller krav til hinanden og vægter en høj faglighed
- At vi vægter et godt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde højt
- Tilbud om relevante kurser og opkvalificering
- En hverdag som ikke altid er ens
Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst.
Der må forventes skiftende arbejdstider mellem morgen - og aften, samt hver anden weekend.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Mejnertsen, tlf.nr. 4014 2005, eller afdelingsleder Annette Dyrby, tlf.nr. 2460 2732
Læs meget mere om os på vores hjemmeside: Sofievej (kalundborg.dk)
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning
Skriv i ansøgningen, hvilken af stillingerne du søger. Ansøgning sendes elektronisk via link. Ansøgningsfrist og samtaler er løbende.
Om os
Sofievej er en del af Det Sociale Voksenområde, Center 1, der omfatter flere længerevarende botilbud, midlertidige botilbud, samværs-og aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse.
De væsentligste dimensioner i vores pædagogiske tilgang er anerkendelse, omsorg, relations- dannelse, kontakt, tillid, samt selv -og medbestemmelse.
Sofievej ligger centralt i Høng med gode trafikale forbindelser, herunder tog og bus.
Kalundborg er en kommune i vækst.
Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.
Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.
Kalundborg Kommune har lanceret en podcastserien "Karriere på Kalundborgsk". I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg Kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.
Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk