Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog

Idet Hadruplund har fået tilført ekstra ressourcer til nogle beboere, søges der 3 uddannede pædagoger eller personer der har pædagogisk erfaring, der kan hjælpe med at være en del af vagtplanen, men også være med til at lukke vagter når personalet skal holde ferie og er på kursus og uddannelse.

Der er mulighed for at nogle af vagterne er faste, men det ønskes at der er fleksibilitet til stede ift. at få vagtplanen til at nå sammen.

Arbejdet er fortrinsvis i boenhederne.


Vi søger 3 personer der er fagligt dygtige, positive og ansvarlige med ansættelse snarest muligt, eller senest den 1. december. Der er tale om ca. 32-37 timer pr. uge. Vagterne er både dag, aften, nat, helligdage og i weekender.

Du skal være ansvarlig, selvstændig og handlekraftig og være interesseret i at være med til at skabe et meningsfuldt liv, for de udviklingshæmmede der bor her.

Arbejdsopgaverne vil primært være i forbindelse med boenhederne, hvor det drejer sig om at hjælpe til med basale plejeopgaver. Dertil vil der også være opgaver ifm. at støtte og guide omkring det sociale liv på og uden for Hadruplund.


Har du empati, indlevelsesevne, er tydelig, kan bygge relationer op, er fleksibel ifm. arbejdstider, kan danne overblik og samarbejde på tværs med andre, kan du være den Hadruplund søger.


Da vi bor i en lille landsby mellem Odder og Horsens er de offentlige transportmuligheder begrænsede, så du skal selv kunne komme til og fra arbejde.

Har du lyst til og interesse for et udfordrende arbejde på et opholdssted for psykisk udviklingshæmmede børn og voksne, hvor der arbejdes ud fra Rudolf Steiners pædagogik, hører vi gerne fra dig.


Der arbejdes udfra en årsnormering samt en fast månedsløn. Man vil modtage løn efter kvalifikationer, uddannelse og erfaring. Hadruplund tilbyder desuden en pensions aftale, hvor der indbetales 13½ % fra Hadruplunds side. Derudover tilbydes der en helbredsforsikring der bla. dækker mulighed for fysioterapi, kiropraktor, psykolog, diætist, tandforsikring mm.


Du kan læse mere om Hadruplund på vores hjemmeside, https://www.hadruplund.dk.


Ansøgere med pædagogisk uddannelse vil blive foretrukket, men hvis du har anden uddannelse og erfaring med lignende arbejde kan du også komme i betragtning.


Samtykke erklæring til brug af personlige oplysninger

Følgende databeskyttelseserklæring gælder for de personlige oplysninger, du registrerer i Hadruplund’s ansøgningssystem.

Ved at accepterer betingelserne samtykker du til at:


Hadruplund se. Nr. 21 32 67 71 Hadrupvej 41 & 60 8350 Hundslund, må behandle og gemme din ansøgning i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer.

Behandling af oplysninger sker efter reglerne i Databeskyttelsesforordningen artikel 6 og evt. artikel 9, hvis din ansøgning indeholder personfølsomme oplysninger.

Indsamling af personlig data:

Ved ansøgning om en stilling hos Hadruplund, anmoder vi dig om at videregive personlige oplysninger, herunder navn, e-mail adresse, telefonnummer samt en kopi af din ansøgning og CV.


Formål:

Formålet med indsamlingen af dine personlige oplysninger er, at vurdere dine kvalifikationer i forhold til ledige stillinger hos Hadruplund.

Behandling af personlige oplysninger:

Dine data behandles strengt fortroligt og behandling foretages kun af betroede medarbejdere i Hadruplunds administration, samt de medarbejdere der er en del af ansættelses processen.


Opbevaring, sletning og ændring:

Ved at acceptere betingelserne samtykker du til, at Hadruplund må opbevare din ansøgning i op til 6 måneder fra modtagelsen. Du har altid ret til at få oplyst hvilken data, der behandles af Hadruplund og du er på ethvert tidspunkt berettiget til at tilbagekalde dit samtykke og til at bede oplysninger ændret eller slettet. Du skal rette henvendelse til info@hadruplund.dk.

Du har ligeledes altid ret til at klage til datatilsynet såfremt du mener behandlingen af dine data ikke lever op til den til enhver tid gældende lovgivning. Hvis du ønsker at vi gemmer din ansøgning og dine oplysninger udover 6 måneder fra modtagelse i vores ansøgerarkiv, skal du sende e-mail til info@hadruplund.dk på eget initiativ og med skriftlig samtykke hertil.


Sikkerhed:

Hadruplund tager alle organisatoriske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger for at beskytte dine oplysninger. Alle personlige oplysninger vil blive behandlet fortroligt og vil kun blive brugt i overensstemmelse med formålet beskrevet ovenfor.

Du bedes venligst anføre i din ansøgning at du har læst og accepteret ovenstående.


Se mere på vores ansøgersite: https://hadruplund.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.