Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog 35 timer til børnehavegruppe i Ny Hammersholt

Vi er en integreret institution i Ny Hammersholt med ca. 65 børn (0-6 år) fordelt på 4 grupper i to huse med to grupper i hvert; en vuggestue- og en børnehavegruppe. Vi bor midt på engen og har kort til skoven. Vi holder af at være udenfor, på vores store naturlegepladser og i vores nærområde, gerne på vores Christiania cykler.

Vi arbejder science didaktisk, hvilket vil sige, vi er åbne for børnenes nysgerrighed og bevidste om vores egne positioner, går vi foran, bagved eller ved siden af børnene i deres læringsprocesser. Vi har fokus på børns sproglige udvikling blandt andet gennem dialogisk læsning. Vi er kreative i vores værksted og hopper og synger, både ude og inde og arbejder med læringsmiljøer for at skabe plads til legen.

Vi søger en pædagog pr. 1. marts 2018, der

  • har lyst til at tage aktiv del i vores huse og arbejde sammen med os i at danne børnene til livet.
  • har interesse for børns udvikling og kan støtte op om vores arbejde med læringsmiljøer.
  • vil arbejde med og være i naturen sammen med børnene, så alle får en god og lærerig oplevelse.
  • tør stå ved sin pædagogiske faglighed og bruge det i hverdagen til at skabe ro.
  • arbejder anerkendende.
  • er nærværende og udviser omsorg.

Du vil blive en del af en børnehavegruppe med 22 børn sammen med en pædagog og en medhjælper, der har været i huset nogle år.

Ansøgningsfristen er fredag den 18. februar kl. 12 og vi forventer at holde samtaler i uge 8.

Grundet vinterferie vil det ikke være muligt at besøge os i uge 7, dette skal ske i uge 6, hvis I har ønske om det.

Flere oplysninger
Leder, Trine Jensen, kan kontaktes på 72 32 42 80.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her