Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog 37 timer søges til Grejsdalen Hus 21, Nyborg

”I Region Syddanmark arbejder vi vedholdende og konsekvent med at sætte borgeren først.”

Er du uddannet pædagog og har du lyst til at arbejde på et botilbud for voksne med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Vægter du samtidigt at arbejde i et miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor du får rig mulighed for at udvikle dig? Så er chancen der nu! Vi har nemlig vokseværk og søger derfor en pædagog til ansættelse pr. 1. december 2020.  

Om os:
rejsdalen er en døgninstitution ejet af Region Syddanmark. Vi er en del af Handicapcenter Fyn (HCF). Vi løser de mest komplicerede opgaver for kommunerne. Vi er en spændende arbejdsplads med højt til loftet. I Hus 21 er der 8 skønne borgere og der er gode muligheder for udvikling - såvel fagligt som personligt.

Vi har en bred gruppe af borgere, der bor på institutionen.

HCF er kendetegnet ved en høj faglighed. Vi lykkes langt hen ad vejen med at løse de ofte komplicerede opgaver, vi får og vores pædagogiske tilgange tager bl.a. afsæt i KRAP, basal stimulation, low arousal, neuropædagogik og struktur.

Vi kan bl.a. tilbyde:

  • uddannelse i KRAP
  • en velfungerende arbejdsplads
  • en masse gode, dygtige, engagerede og glade kollegaer
  • en arbejdsplads med høj faglighed, hvilket afspejles i vores meget flotte tilsynsrapporter gennem flere år
  • en spændende borgergruppe
  • en konstant faglig og personlig udvikling
  • supervision
  • en høj grad af selvstændighed og indflydelse i arbejdet
  • Kollegial sparring

Beskrivelse af den ledige stilling:
Du kommer til at indgå i det, der hedder Hus 21. I Hus 21 har borgerne forskellige diagnoser. Kendetegnende for de fleste er, at de har brug for hjælp til de fleste af livets gøremål. Enkelte borgere har fået konstateret demens, og vil således over tid få en ændret livssituation og nogle ændrede behov.

Der er en del pleje og personlig hygiejne i de daglige arbejdsopgaver.

Der er i Hus 21 sat tiltag i gang, der skal sikre, at fagligheden i Huset bliver endnu bedre. Du bliver således en vigtig part i dette forløb.

Du vil som pædagog i fællesskab med dine kollegaer skulle arbejde at udvikle pædagogikken omkring den enkelte borger. Vi arbejder bl.a. med struktur, kommunikation, genkendelighed og relationer.

Om dig:
Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har et åbent sind, ønsker at lære og ønsker at lære fra dig
  • er holdspiller og hele tiden arbejder på at spille dine kollegaer bedre
  • er grundfæstet i din faglighed, således du både holder fast i din egen faglighed, samtidig med du lytter på andres faglighed
  • tager del i og giver til et fleksibelt arbejdsmiljø

Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde med borgertypen, men det er ikke et krav.

Du kan forvente at arbejde dag, aften og hver anden weekend. Vi har åbent 365 dage om året.

Din ansøgning: Ansøgningsfristen er 18.oktober 2020.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Henrik Christensen på tlf. 2916 5041.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.