Vi søger en anerkendende pædagog med fokus på den sansemotoriske udvikling til Haletudserne, som har 13 børn i alderen 10 mdr. til 2 år 5 mdr. På stuen er der ud over dig, en pædagog og 2 pædagogmedhjælpere.
Vi har 6 stuer med i alt 72 vuggestuebørn og 22 pædagogiske personaler. Den ene stue er vores storbørnsgruppe med de 16 ældste børn.
Stillingen er på 35 t/ugl og med tiltrædelse 16.5.2018
Vi er en selvejende vuggestue, som er en del af den Selvejende Klynge BV 3. Vi ligger på Randbølvej 63 i Vanløse og har Metro og tog inden for rækkevidde. Degnemosen og Grøndalsparken er i gå afstand fra vuggestuen.
Lidt om vuggestuen:
- Vi arbejder ud fra den anerkende pædagogik
- Vi har fokus på den sansemotoriske udvikling, BOB - børn og bevægelseskultur og Læring gennem leg og bevægelse
- Som noget "nyt" har vi fokus på upåagtet faglighed eller som vi kalder det: Hverdagspædagogik
- Vi vægter tryghed, nærvær, omsorg og et tæt samarbejde med forældrene
- Vi dokumentere hverdagen i fortællinger, billeder og bruger iPad i det pædagogiske arbejde
- Vi har et højt fagligt niveau og kan godt lide at blive udfordret på vores faglighed
- Vi har et stort engagement i vores arbejde og omsorg for hinanden kollegaer imellem
- Godt humør og humor er et must!
Lidt om Haletudserne :
- Vi arbejder med selvhjulpenhed i de daglige rutiner så som skiftesituationer, spisning, garderobe.
- Vi har fokus på krop og bevægelse og så synger vi en hel del.
- Vi arbejder med styrkelse af børnenes relationer og empati for hinanden
- Forældresamarbejde er en vigtig del af vores hverdag
- Vi deler ofte børnene op i mindre grupper
Krav til vores nye kollega:
- En pædagog med en opdateret og gerne ny faglig viden, som kan inspirere og bidrage med denne viden i det pædagogiske arbejde
- Har vuggestuerfaring med de 0-3 årige børn
- Har overblik og kan bevare roen - også i pressede situationer
- Kan indgå i stuens rutiner
- Erfaring med sprogarbejde
- Kan arbejde selvstændigt, men også på tværs af huset
- Er fleksibel
- Har kendskab til Læring gennem leg og bevægelse, "BOB"
- Vil være en del af den pædagogiske udvikling på stuen og i huset
- Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
Vil du vide mere om os kan du kigge på vores hjemmeside
http://www.vuggestuena.dk
Ansøgning på mail: kontor@vuggestuena.dk
I emnefeldet skrives: Haletudserne
Der er ansøgningsfrist d. 31.3.2018