Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog eller anden relevant faglighed søges

Pædagog eller anden relevant faglighed søges.
 
Aktivitetstilbuddet Skovbrynet – Å-Center Syd søger 2 medarbejdere på 34 timer.
 
Har du evnerne og interessen i at blive en del af et fagligt dygtigt team, tilbyder vi et job i Å-Center Syd. Vi søger to engagerede kolleger med erfaring indenfor det specialiserede område; handicap og psykiatri, voksne udviklingshæmmede.
Du har fokus på at skabe læringsrum, udvikling og livskvalitet for den enkelte. Du brænder for at arbejde med voksne med særlige behov.
 
Kerneopgaven i jobbet er i fagområdet beskrevet på følgende vis: Brugerne skal opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med sit fulde potentiale og opnå øget selvstændighed og livskvalitet.
Vi er 46 vidt forskellige mennesker, der holder af at komme i vores aktivitets- og samværstilbud Skovbrynet. Det er her vi kan mødes på kryds og tværs, knytte og bevare venskaber, beskæftige os med det, vi godt kan li´ – ja blot komme i et rart og trygt miljø. Vi vil gerne have medarbejdere, der kan understøtte os i det.
Vi har brug for kollegaer, der vil være med til at præge og udvikle Skovbrynet til fortsat at være det bedste dagtilbud.
Vi vil gerne tænke nyt, udviklende og innovativt i udvikling af vores hus og glæder os til at høre jeres idéer.
Arbejdstiderne på Skovbrynet er hverdage, fortrinsvis i tidsrummet 7 – 16.
 
Vi tilbyder dig at arbejde i et team i udvikling:

  • Hvor vi tager udgangspunkt i den overordnede politiske vision ”Naturens Rige”
  • Hvor vi arbejder på en innovativ arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle os fagligt og personligt.
  • Hvor vores værdier og menneskesyn betyder noget.
  • Hvor nøgleordene er: helhed, respekt, kvalitet og resultat.
  • Hvor samskabelse er en realitet, vi opnår gennem involvering og organisering.   
 
Hovedopgaven:
  • At kunne tilbyde aktivitet og samvær med udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme.
  • Støtte at borgerne udvikler og anvender deres ressourcer.
  • At kunne forløse borgerens potentiale ved at benytte en faciliterende tilgang.
  • At kunne understøtte borgerens mulighed for at leve ét så selvstændigt og aktivt et liv som muligt.
 
Vi forventer/ønsker, at du
  • Er pædagogisk uddannet eller har anden faglig relevant uddannelse.
  • Er omstillingsparat, både organisatorisk og i den pædagogiske opgaveløsning.
  • Har høj grad af engagement og opnår resultater.
  • Har en positiv indstilling.
  • Kan omsætte SMART mål til pædagogisk handling.
  • Har erfaring i at arbejde med og kan beskrive vores aktiviteter med læringsmål.
  • Vil arbejde med tegn til tale og alternative kommunikationssystemer.
  • Vil deltage i fysiske aktiviteter sammen med borgerne, også lange gå- og cykelture.
  • Brænder for at tilbyde aktiviteter som: Aktiv udeliv, udforske de fire elementer, drama, glaskunst eller noget helt andet.
  • Anser sparring og refleksion som en integreret del af din praksis.
  • Dokumenterer fagligt relevant i forhold til pædagogiske mål og er stærk i dokumentation.
  • Er målrettet og udviklingsorienteret.
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer.
  • At du har en anerkendende og relationel tilgang til pædagogik.
  • Har kørekort og vil anvende det til kørsel i minibus.
 
Ansøgningsfrist 3. august 2020 kl. 12. Samtaler vil finde sted 17. august. Tiltrædelse snarest og senest 1. oktober 2020.
Yderligere oplysninger hos daglig leder Charlotte Svarrer 24 69 07 95 (træffes ikke i uge 29-31) eller Centerleder Torben Pedersen tlf. 30 57 01 91 (træffes ikke uge 30).
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om ny løn. Der vil blive indhentet referencer fra seneste ansættelser.                    
Å-Center Syd er en fælles ledet organisation i Ringkøbing-Skjern Kommune, hørende under Handicap og Psykiatri. Der er omkring 180 borgere tilknyttet og ca.70 ansatte. Vi vægter samarbejdet mellem dag- og botilbud meget højt, til gavn for helhedsoplevelsen for borgerne.
Vores værdier og organisationsplan m.m. findes på hjemmesiden: http://www.aa-centersyd.rksk.dk/
Å-Center Syd Skovbrynet er § 104 aktivitets- og samværstilbud til voksne mennesker med et fysisk/psykisk handicap. Deres kognitive funktionsnedsættelse er udfordrende for dem, grundet mangeartede diagnoser: Generelle funktionsnedsættelser med psykiatriske overbygninger, Downs syndrom, autismespektrumforstyrrelse, senhjerneskade, misbrug, m.m.
Vi arbejder efter den individuelle tilpassede metode, med afsæt i udviklingspsykologien og kognitiv psykologi. Der arbejdes relationsskabende med en kompenserende understøttende pædagogik, der tager afsæt i den enkeltes behov, ønsker og potentiale. En tilrettelagt pædagogik med flere metodiske tilgange i forhold til handicappets kompleksitet. 
 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.