Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog eller pædagogisk assistent til barselsvikariat i Enighedens Børnehus

Er du en ambitiøs pædagog eller pædagogisk assistent (PAU), og har du lyst til det udfordrende, men meget givende vuggestuearbejde? Så læs mere her.
 
Om os  
Enighedens Børnehus er en vuggestue og vi er beliggende på Bygmestervej i Københavns Nordvest kvarter, med en skøn legeplads og et dejligt lyst og rummeligt hus. Vi er en del af den nye klynge NBH, hvor vi arbejder på tværs af institutioner og har fælles kompetenceudvikling.  
 
Institutionen består af 60 vuggestuebørn og 17 engagerede medarbejdere.  
 
Vi har et godt og tæt forældresamarbejde med mange ressourcestærke familier, som engagerer sig i institutionen, bidrager aktivt til hverdagen og med udviklingen af pædagogikken.  
 
Som arbejdsplads vægter vi fagligheden højt og har kontinuerligt fokus på udviklingen af den pædagogiske praksis. Vi har i øjeblikket fokus på læreplanstemaerne, sprog og bevægelse.  
Vi er ligeledes i gang med at udvikle vores organisation, så vi kommer til at arbejde med en teamstruktur, der medvirker til at sikre at personalets faglige kompetencer kan bruges i hele huset, til gavn for børnene.   
 
I vores praksis vægter vi tillid, medledelse, åbenhed, handlekraft og god kommunikation. Vi er et socialt hus med plads til forskellighed. Der er højt til loftet og muligheder for at præge eget og kollegaers arbejde i en behagelig og anerkendende omgangstone.  
 
Du kan tilbyde
  • En anerkendende tilgang, som giver børnene plads til medbestemmelse og medinddragelse 
  • At arbejde struktureret, metodisk og med stor faglighed  
  • Evne til refleksion over egen praksis og værende opsøgende på ny viden 
  • Viljen til at undres og blande sig i kollegaernes praksis
  • Modet til at lade andre reflektere over egen pædagogisk praksis 
  • Lyst til det udfordrende, men meget givende vuggestuearbejde 
  • Kendskab til digitale medier og dokumentation.  
Vi kan tilbyde
  • Et fagligt reflekterende hus  
  • Ejerskab i alle væsentlige processer  
  • Fokus på faglighed i et godt arbejdsmiljø  
  • Humor og respekt for forskellighed  
  • Et velfungerende og udviklende forældresamarbejde  
  • Gode kollegaer, der har let til smil. 
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat på 35 timer ugentligt med tiltrædelse fra den 1. maj 2018 til 31. december 2018. Der er mulighed for forlængelse.
Den daglige arbejdstid ligger i tidsrummet kl. 07.00-17.00, med enkelte aftenmøder.  
 
Yderligere information
Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du en rundvisning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Michael Bjørkvad (kontoret) eller pædagog Ulla Harsanyi (Kløveren) på 3531 4600.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 17. april 2018.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 16 og 17. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her