Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog eller pædagogmedhjælper til Netværkstilbuddet Vækstpunktet

Genopslag

Er du god til at netværke, samskabe og tænke nyt, så læs videre...

Netværkstilbuddet Vækstpunktet er et netværkstilbud for voksne borgere med psykisk funktionsnedsættelse – udviklingshæmning og borgere med ASF. Vækstpunktet tilbyder dagligt netværksskabende aktiviteter og vores mål er hele tiden at skabe miljøer og aktiviteter, der kan være med til at skabe nye livsmuligheder for borgere med handicap. Muligheder, der kan støtte dem i at indgå i fællesskaber og leve et så selvstændigt liv som muligt og matcher samfundets bevægelser og trends.

Vækstpunktet holder til i hyggelige omgivelser på Sundby Væksthus på Amager, hvor vi har base i vores café. Væksthuset benytter husets faciliteter i dagligdagen, som er svømmehal, Spisehuset, øvelokale, stor sal, hvor der er mulighed for at lave forskellige idrætsaktiviteter.

Vækstpunktet holder flere årlige events både i og udenfor huset og tager på flere udflugter og ferieture i løbet af året. Ligeledes afholder vi hvert år juleaften. Vi tilbyder fire gange om ugen et sundt og nærende måltid mad tilberedt af vores fantastiske kokke. I caféen arbejder borgere i beskyttet beskæftigelse med kundeekspeditioner, opvask m.m.

Vi er et nyt team, der startede i oktober 2019 og vi er i gang med en større udviklingsplan, der skal løfte Vækstpunktet til et endnu mere attraktivt netværkstilbud for vores ældre borgergruppe og imødekomme den yngre generation.

Vi søger en ny kollega, der kan være med til at videreudvikle Vækstpunktet, og vores ønske er, at du

  • har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig i samfundet
  • kan spille med på ung energi
  • ser arbejdet med frivillige og andre som en nødvendighed og en naturlig del af arbejdet 
  • kan nytænke og er god til idéudvikling, kan inspirere og motivere 
  • er målrettet og kan arbejde selvstændigt
  • er god til at inddrage, danne relationer og samskabe
  • kan fastholde overblikket, når der er mange bolde i luften  
  • kan noget andet, fx. har du en eller flere interesser, som du sammen med borgerne kan sætte i spil  
  • har kørekort

Vi forventer, at du

  • har erfaring med at samarbejde med borgere med ASF
  • er ansvarlig og loyal i forhold til teamet og den daglige pædagogiske praksis
  • er en god holdspiller og fleksibel, og hjælper hvor der er behov, vi er et stort sted der er afhængige af hinanden for at få de hele til at fungerer 
  • er god til nærvær og rummelighed i mødet med husets forskellige gæster  
  • har gode samarbejdsevner
  • har brede it-kundskaber
  • er indstillet på at arbejde to-tre aftener ugentligt, herunder hver anden fredag aften, lejlighedsvis weekender og helligdage, i skolernes ferieperiode samt juleaften hvert anden-tredje år og generelt er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • tager del i det praktiske arbejde og tager ansvar for at holde orden i huset    

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med stor faglig udvikling, medansvar, stort engagement og høj arbejdsmoral  
  • en afvekslende og spændende hverdag, hvor vi brænder for at udvikle vores tilbud og skabe tilbud til og med borgerne, som danner mulighed for at danne netværk blandt borgerne  
  • en rummelig organisation med plads til forskellighed, faglig uenighed, og hvor vi sætter pris på nysgerrighed og kreativ tænkning  

Om Captum
Captum er en del af Center for Selvstændige Boformer og Beskæftigelse (CSBB) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Captum er en spændende og udfordrende arbejdsplads med dygtige kollegaer, en udviklingsorienteret og faglig stærk organisation, som rummer borgere med mange kompetencer.

I Captum er vores fælles formål at skabe udvikling sammen med borgerne. Vi spotter talent, skaber meningsfuld beskæftigelse og aktivt medborgerskab, hvor alle udnytter deres potentialer.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Stillingen kan være på 31-37 timer gennemsnitlig om ugen. Stillingen er tidsbegrænset til udgangen af 2020 med tiltrædelse den 1. april 2020.    

Mere information
For yderligere information kontakt leder Pia Finne på 2494 0011. Læs også mere her.

Søg via nedenstående link senest fredag den 28. februar 2020.
Vi holder ansættelsessamtaler hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.