Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog eller PAU

Viborg Kommune opnormerer og derfor kan vi ansætte 2 uddannede pædagoger eller pædagogiske assistenter.
Stillingerne er på ca. 34 timer pr. uge og er i vuggestuen, men du skal være indstillet på også at kunne arbejde i børnehaven.
Lyngens Børnehus er et integreret børnehus med børn i alderen 0 – 6 år.
Vi hører ind under Område Øst i Viborg kommune.

Lyngens Børnehus er placeret på to matrikler, men med kun 600 meter imellem sig. De to huse ligger således begge midt i et hastigt ekspanderende boligområde med stor variation af boligtyper og demografisk sammensætning. De ligger endvidere tæt på skov, små søer og grønne områder. Lyngens Børnehus tilstræber at benytte nærmiljøet til at udfolde læring.

Vi arbejder ud fra disse værdier: Anerkendelse – Samarbejde – Nærvær – Faglighed.
Værdierne i Lyngens Børnehus er vores pædagogiske fundament. Vi ser værdierne, som drivkraften i vores daglige pædagogiske arbejde. Vi arbejder målrettet med værdierne i vores hverdag og på vores p-møder. Vores mål er, at værdierne bliver synlige i den måde vi tænker, handler og taler på.

Børnehusets åbningstid ligger i tidsrummet fra kl. 6.30– 16.45 (fredag 16.00)


Hvem er vi:

  • Vi har plads til 84 børn i børnehavedelen og 30 børn i vuggestuen
  • Vi har ca. 40 % flersprogede, og vi sætter stor pris på denne mangfoldighed
  • Vi er 15 faste pædagogiske medarbejdere
  • Vi lægger vægt på den anerkendende tilgang til børnene
  • Vi er en stabil personalegruppe med en høj faglighed
  • Vi har fokus på trivsel og den gode arbejdsplads. Hos os er der plads til alle, men ikke til alt
  • Vi har en engageret forældregruppe
  • Vi vægter meget de sociale relationer og den natur og det udeliv som ligger lige i baghaven
  • Det betyder meget for os, at alle børn bliver set og hørt, og at alle vores tiltag tager udgangspunkt i hvad der er bedst for barnet
  • Vi har forældrebetalt frokostordning, som er en del af vores pædagogiske tiltag


Hvad forventer vi:
  • At du er uddannet pædagog eller PAU
  • At du vil deltage aktivt i hverdagen og tage medansvar for hele børnehuset
  • At du er selvstændig i løsning af arbejdsopgaverne
  • At du er fleksibel og har mod på en til tider meget travl hverdag
  • At du kan anvende IT som redskab i hverdagen
  • At du har fokus på faglig udvikling og kan omsætte teori til praksis, og kan bruge din sunde fornuft
  • At du kan planlægge den pædagogiske praksis ud fra læreplanstemaerne
  • At du er anerkendende og inkluderende overfor børn og forældre
  • At du vægter samarbejde med det øvrige personale
  • At du ser muligheder frem for begrænsninger
  • At du har et positivt livs- og menneskesyn, samt er i besiddelse af en god portion humoristisk sans


Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Børnehusleder Evan Mark, Hedelyngen 14, 8800 Viborg på telefon 30 85 89 57.


Løn og ansættelsesforhold
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.