Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Pædagog eller SOSU-assistent søges til botilbud - vær med til at skabe et godt liv for en ung mand med autismespektrum-forstyrrelse

Habitus, Faxe Ladeplads

Har du lyst til at være en del af et botilbud, hvor din faglige viden og forslag til forbedringer er velkomne...? Giver det også dig faglig og personlig glæde, når du ser dine borgeres livskvalitet øges til trods for deres udfordringer i forhold til sig selv og omverdenen? Og kan du holde dit eget nervesystem roligt i en hverdag med komplekse situationer? Så læs videre.

Om os
HabitusHuset Sølyst ligger i dejlige fysiske rammer på et gammelt badehotel med udsigt over Fakse bugt. Det danner rammen for 8 menneskers liv. Det er en spændende og udfordrende arbejdsplads med ca. 40 kolleger, som arbejder dedikeret med at skabe gode liv for vores beboere. Vi bruger aktivt de naturskønne omgivelser i vores pædagogik, hvor det giver mening. Vi arbejder benhårdt for at lykkes med at skabe livskvalitet for de mennesker, der bor hos os.

Vores beboere har alle gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autisme-spektret samt problemskabende adfærd. Mange har også psykiatrisk ko-morbiditet samt mental retardering i middel eller svær grad.

Fagligt miljø
Vi er opdelt i små dedikerede teams omkring hver beboer. Der er typisk 1-1-normering. For dig som medarbejder betyder det, at der er fokus på din faglige og personlige udvikling. Vi arbejder struktureret med udviklingsplaner i et årshjul med møder hver 2. uge. Vi sikrer herigennem en fælles tilgang til borgeren, samt at du kan udvikle dig ift. opgaven.

Vi søger en pædagog/SOSU-assistent til at indgå i arbejdet med en ung mand
Du bliver en del af det pædagogiske arbejde med en ung charmerende mand, som har været hos os en del år. Der er 2:1-bemanding og borgeren har egen rådighedsvagt.

Du kommer til at arbejde med en borger, der har et lavt kognitivt funktionsniveau og intet sprog samt ko-morbiditet bl.a. ADHD og Tourette. Han er meget kropslig og har et højt lydniveau, både når han er glad og frustreret. Borgeren har et stort behov for sansestimulation, således indgår sansestimulerende aktiviteter – lyd, lys og vand i det daglige pædagogiske arbejde fx Snoezelhus og svømmehal. Når borgeren bliver frustreret, kan udadreagerende adfærd forekomme.

Pædagogisk målsætning
Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visuel struktureret pædagogik. Målet med vores arbejde er altid at minimere problemskabende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har et stærkt fokus på relationel tilknytning.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt.
  • En arbejdskultur, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på.
  • En reflekterende kultur, hvor vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi ser forskellighed som en styrke.
  • Nærværende og anerkendende ledelse.
  • Løbende supervisioner samt efteruddannelse gennem kurser inden for fagområdet ASF.
  • God og grundig introduktion til huset og til borgerne.
  • Daglig sparring fra dine engagerede kolleger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse fx pædagog, SOSU-assistent, ergoterapeut.
  • Har erfaring i arbejdet med voksne med autismespektrum-forstyrrelser.
  • Er robust og kan holde hovedet koldt (og hjertet varmt) i forbindelse med fysisk udadreagerende adfærd.
  • Har erfaring med Low-arousal.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Har lyst til aktivt at medvirke til at udvikle og gennemføre de aftalte pædagogiske strategier.
  • Er ansvarlig, pligtopfyldende og mødestabil.
  • Er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt.
  • Det er er fordel hvis du har erfaring med nænsom nødværge.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde med sansestimulering.
  • Det er et krav at du har kørekort B.

Du er etisk funderet, rummelig; moden og nuanceret i din tilgang til andre mennesker. Du formår at være tydelig i din adfærd og fremstår rolig og tålmodig ikke mindst fordi du selv har et godt nervesystem.

Information og ansøgning
Stillingen er på 37 timer. Opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. På en måned har du typisk 10-11 indmøder fra kl. 8-22 deriblandt weekendarbejde og møder.

Du er velkommen til at kontakte botilbudsleder Sabrina Lagermann tlf. 2225 2620, hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfristen er d. 26. januar 2020. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Ansøg via linket og vedhæft en kort beskrivelse af, hvorfor du søger stilling samt dit CV og uddannelsesbevis. Vi modtager ikke ansøgninger via mail. Vi glæder os til at få dig ombord.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Faste vikarer søges til botilbud for borgere med autismespekrum forstyrrelser i Hurup i Thy

Habitus Holding ApS

Brøndby
Habitus, Hurup Thy Er frihed i dit arbejdsliv vigtigt for dig? Har du lyst til at være en del af Habitus, hvor vi arbejder dedikeret på at yde høj faglig omsorg til vores borgere? Så er du måske vores nye vikar? Om os Habitushuset Sct. Mortensgaard ...
Indrykket:6. maj 2020

Faste vikarer søges til at sikre fortsat stabilitet på vores botilbud i Midtjylland

Habitus Holding ApS

Brøndby
Habitus, Grenå og Horsens Brænder du for at udvikle og støtte mennesker med særlige behov? Formår du at holde dit eget nervesystem roligt i en hverdag med komplekse problemstillinger? Har du lyst til at arbejde sammen med kolleger med høj faglighed ...
Indrykket:5. maj 2020

Pædagogiske medarbejdere søges til at sikre fortsat stabilitet på vores botilbud i Faxe Ladeplads

Habitus Holding ApS

Brøndby
Habitus Brænder du for at udvikle og støtte mennesker med særlige behov? Formår du at holde dit eget nervesystem roligt i en hverdag med komplekse problemstillinger? Har du lyst til at arbejde sammen med kolleger med høj faglighed og erfaring indenf...
Indrykket:3. maj 2020

Pædagog til vuggestue 35 timer

Glostrup Kommune

Glostrup
Daginstitutionen Rosenåen afd. Violen søger en pædagog på 35 timer til vores vuggestue hurtigst muligt Daginstitutionen Rosenåen består at tre afdelinger som ligger ca. 800 meter fra hinanden. Vi lægger vægt på at vi, trods afstanden, er n instituti...
Indrykket:13. maj 2020

Dygtig pædagog til Skoven - genopslag

Glostrup Kommune

Glostrup
Vil du lege med os i Skoven og skabe god trivsel, læring og udvikling for en masse dejlige børn? Daginstitution Skoven i Glostrup søger en uddannet pædagog. Vi søger dig som er en fagligt fundet, engageret og inddragende pædagog med lyst til leg, de...
Indrykket:20. maj 2020