Pædagog/-er omkring vores NEST-klasser til Torstorp Skole og SFO
Torstorp Skole søger én til to uddannede pædagoger til fastansættelse på 37 timer til vores skoledel/SFO.
Torstorp Skole
Torstorp Skole er Høje-Taastrup Kommunes pt. nyeste skole. Skolen har ca. 650 elever fra 0.kl. - 9.kl og 85 meget engagerede medarbejdere. Skolen har flotte, lyse og store undervisningslokaler og fantastiske udearealer.
Vi har et velfungerende og ligeværdigt lærer-og pædagogsamarbejde, og ser skole og SFO som en samlet enhed. Vi har skolepædagoger med i gennemsnit 10 lektioner i 0.-3.kl. Skolen er tredelt, med SFO/Skolestart, yngste-trinnet (1.-5. klasse) og ældste-trinnet (6.-9. klasse).
NEST-klasser på Torstorp Skole og SFO
Torstorp Skole har i dette skoleår budt velkommen til vores første NEST-klasse – 0.N. NEST er betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor elever med specialpædagogisk behov og elever fra almenområdet er en del af samme klassefællesskab. I NEST-klasser anvendes specialpædagogiske metoder i hele klassen, og erfaringerne viser, at alle børn i klassefællesskabet profiterer af denne tilgang.
Som team omkring en NEST-klasser er opgaven, at tilpasse pædagogikken, ideelt set, så den passer til det enkelte barn og barnet i fællesskabet. For kommende skoleår byder vi endnu en 0.N velkommen og har så både en 0.N og en 1.N på Torstorp Skole.
I dette skoleår 20/21 er vi startet på et kompetenceudviklingsforløb i Co-teaching. Forløbet er blandt andet sat i gang omkring medarbejderne i NEST-klassen, men skal udbredes til alle medarbejdere over de næste to-tre år.
Vi søger en/evt. to uddannede pædagog, som kan se sig selv i et team, hvor Co-teaching og ”NEST-pædagogik” er det bærende element og med delt funktion i SFO, og som:
- Gerne har erfaring med specialpædagogik
- Er imødekommende, smilende, vedholdende og autentisk
- Er kompetent og fagligt velfunderet og nysgerrig
- Er udpræget teamplayer
- Har evnen til at reflektere over egen praksis alene og i team
- Kan sit pædagogiske ”håndværk”
- Formår at skabe struktur og overskuelighed for børnene både i skole og SFO
- Er rolig, robust og kan tage ansvar i en travl hverdag
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.
Hvis du vil vide mereSelv i disse Coronatider opfordrer vi ansøgerne til at kigge forbi. Du er også meget velkommen til at ringe til os for yderligere oplysninger. Du kan kontakte skoleleder Sidsel Voss eller lave en aftale om besøg gennem administrationen på telefon 4335 2370.
Ansøgning skal være os i hænde senest onsdag den 21. april 2021. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 17/2021